Immaterialret er fællesbetegnelsen for en række juridiske regler, der giver en juridisk eneret til litteratur og kunst, opfindelser, design og varemærker mm. De omtales også som intellektuelle ejendomsrettigheder.
Af tysk ”immaterialrecht”.
Retsreglerne beskytter indhold, som ikke er håndgribelige fysiske ting men immaterielle.
intellektuelle ejendomsrettigheder
intellectual property (forkortet IP eller IPR)
De regler, der til sammen udgør immaterialretten, er først og fremmest:
Ordet immaterialret er en fordanskning af det tyske ord ”Immaterialrecht”. Ordet afspejler en juridisk teori, som blev formuleret af den tyske jurist Josef Kohler i slutningen af 1800-tallet.
Tanken er kort sagt, at de værker, opfindelser, design og varemærker mm., som immaterialretten beskytter, ikke er håndgribelige fysiske ting, men noget immaterielt. Et ophavsretligt beskyttet litterært værk kan f.eks. både findes som billigbog og indbundet, og den kan oversættes til fremmede sprog, filmatiseres og omarbejdes til en tegneserie. Det litterære værk, som ophavsretten beskytter, er ikke de enkelte versioner, men derimod det abstrakte immaterielle værk, som de alle sammen er udtryk for.
På samme måde kan et varemærkeretligt beskyttet logo både indgå i tilbudskataloger og tv-reklamer og blive trykt på emballager. Det, man beskytter varemærkeretligt, er ikke de enkelte manifestationer, men derimod det bagvedliggende immaterielle varemærke, der præger dem alle sammen.
Der har været forstadier til immaterialrettigheder helt tilbage til oldtiden og middelalderen. Men de egentlige generelle immaterialrettigheder, som vi kender dem i dag, så først for alvor dagens lys fra og med 1700-tallet.
Immaterialrettighederne gør det muligt for rettighedshaverne at forøge deres indtjening. Ophavsretten forøger fx forlagenes indtjening på bogproduktion. Og patentretten til fx medicin forøger indtjeningen i medicinalindustrien.
Det grundlæggende formål med immaterialretten er at etablere et økonomisk incitament, der lokker fremtidige potentielle rettighedshavere – forfattere, opfindere og designere m.fl. – til at skabe og distribuere flere værker, opfindelser og design etc., end de ellers ville have skabt og distribueret. På den måde prøver man at fremme den samfundsmæssige forsyning med værker, opfindelser, design etc., til gavn for hele samfundet.
Herudover er immaterialrettigheder også udtryk for en retfærdigheds-tanke om, at enhver bør høste frugterne af eget arbejde, og at man ikke bør kunne høste, hvor andre har sået.
Endelig er visse af immaterialrettighederne også båret af andre hensyn. F.eks. bestemmer ophavsretslovens § 3, at man skal nævne ophaverens navn, når man bruger værket offentligt. Det afspejler bl.a. et ønske om at beskytte ophaveren mod den følelsesmæssige belastning, det vil indebære, hvis ikke vedkommendes navn nævnt.
Nogle immaterialrettigheder kræver registrering, før man får beskyttelsen. Det gælder patentretten, brugsmodelretten, halvlederretten samt visse typer af design- og varemærkerettigheder.
Andre immaterialrettigheder opstår automatisk uden registrering. Det gælder bl.a. ophavsretten og visse typer af design- og varemærkerettigheder. Her får man beskyttelsen automatisk, så snart man skaber det beskyttede stof, uden at man behøver gøre mere.
Kendetegnsrettigheder, herunder varemærkerettigheder, varer så længe, det beskyttede kendetegn faktisk bruges.
De andre immaterialrettigheder er tidsbegrænsede, dvs. de varer kun i et bestemt tidsrum, som fremgår af de forskellige immaterialrets-love. Ophavsretten til værker varer f.eks. i 70 år fra ophaverens dødsår, og patentretten varer i max. 20 år. Når beskyttelsestiden er udløbet, bortfalder beskyttelsen.
Immaterialrettighederne medfører, at visse former for brug af det beskyttede stof kræver tilladelse fra rettighedshaveren. I ophavsretten skal man fx i vidt omfang have tilladelse fra ophaveren, hvis man vil kopiere et beskyttet værk, sælge kopier af det, lægge det ud på nettet mm. Og i patentretten kræver det i vidt omfang tilladelse fra patenthaveren at udnytte den patenterede opfindelse erhvervsmæssigt.
De forskellige immaterialretslove indeholder dog regler, der betyder, at visse former for brug ikke kræver tilladelse. I ophavsretten er det f.eks. i et vist omfang tilladt at kopiere til privat brug. Og i patentretten er det tilladt at bruge patenterede opfindelser som led i videnskabelige forsøg mv.
Hvis man gør noget, som de immaterialretlige regler giver eneret til, uden tilladelse fra rettighedshaveren, kan det udløse en række sanktioner, herunder straf, erstatning, forbud og påbud mm.
Den, der har en immaterialret, kan i vidt omfang give retten videre til andre. En forfatter, der har ophavsret til et manuskript, kan fx give retten til at udgive manuskriptet som bog videre til et forlag. Og en virksomhed, der har fået patent på en opfindelse, kan sælge patentretten til en anden virksomhed.
Immaterialrettigheder kan også i vidt omfang gå videre til andre ved arv eller konkurs, udlæg eller anden kreditorforfølgning.
De fleste immaterialretlige regler gælder som udgangspunkt kun i Danmark. Men i andre lande findes immaterialretsregler, der ligger tæt op ad – og i visse tilfælde er identiske med – de regler, vi har her.
Det skyldes for det første, at Danmark og en række andre lande har aftalt at have immaterialretlige regler af et bestemt indhold. Aftalerne er indgået via ophavsretlige traktater, herunder Bernerkonventionen og Romkonventionen.
For det andet har EU harmoniseret store dele af immaterialretten, således at de immaterialretlige regler i vidt omfang er ens over hele EU og EØS. De fleste EU-regler på området findes i EU-direktiver, dvs. EU-regler, der pålægger medlemslandene at have bestemte nationale immaterialretsregler, men overlader det til landene selv at indføre reglerne i deres lovgivning. Der er dog også visse immaterialretsregler, der følger af EU-forordninger. Den slags regler gælder umiddelbart i medlemslandene på samme måde som nationale love, uden at det er nødvendigt at omforme dem til national lovgivning.
En ekspertgruppe anbefaler, at grænseværdien for nitrat i drikkevandet bliver sænket. Det sker, efter det er blevet påvist, at nitrat øger risikoen for tarmkræft. Nitrat kommer fra den udvaskning af gødning, der forekommer i forbindelse med landbrug.
Danmark dyster i tre discipliner til vinter-OL i disse dage. Både skeleton, ishockey og curling. Curling er den eneste sportsgren, som Danmark har vundet medalje i til vinter-OL. Det skete i 1998, da kvindernes curlinghold vandt sølv.
Fastelavn er én af årets store udklædningsfester. Danske børneinstitutioner er i vore dage bærende for traditionen, der tidligere var en flere dage lang fejring i forbindelse med fasten. I år er fastelavnssøndag den 15. februar.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.