En iskerne er en borekerne af is fra naturligt forekommende ismasser, fx Indlandsisen i Grønland eller isen over Antarktis. De anvendes til studier af glaciologiske og palæoklimatiske forhold. Iskernen består af tynde lag af is, hvor hvert lag repræsenterer et enkelt år med den sne, der faldt her. I isen findes desuden ganske små luftbobler, hvor forskere bl.a. kan måle luftens indhold af CO2. På den måde kan man måle atmosfærens indhold af CO2 langt tilbage i tiden.

Faktaboks

Også kendt som

isborekerne

På Antarktis har danske forskere i januar 2025 boret og optaget en iskerne på 2.800 meter, som rækker omkring 1.200.000 år tilbage i tiden. Det gør iskernen til den ældste is, der nogensinde er hentet op.

På Grønland borede og optog danske isforskere i 2003 på Northgrip (North Greenland Ice Core Project) en iskerne på 3.085 meter, hvor den ældste is var 123.000 år gammel. Denne is stammer tilbage fra Eem-mellemistid og viste, at klimaet dengang var ca. 5 °C varmere end i dag.

Læs mere i Lex

Kommentarer (1)

skrev Willy Lehmann Weng

Der er noget galt med den sidste sætning:
“På Antarktis … på den grønlandske indlandsis.”

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig