Kodein er et alkaloid med morfinlignende virkning. Stoffet findes naturligt i opiumsvalmuen. Kodein bruges medicinsk i smertebehandling og behandling af tør hoste. Der er et stort globalt forbrug. I 2013 blev der produceret 361 ton kodein. Frankrig og Storbritannien stod for over 40 procent af produktionen.
Kodein virker via opioidreceptorer i centralnervesystemet og uden for centralnervesystemet. Kodein omdannes delvist (gennemsnitligt cirka ti procent af indtaget dosis) til morfin i kroppen, og de fleste kodeinvirkninger antages at blive formidlet via morfin dannet fra kodein. Op mod ti procent af befolkningen omdanner kodein langsomt til morfin og har derfor mindre effekt af behandling med kodein.
Virkningen er først og fremmest dæmpning af smerter og vejrtrækning (i høje doser), hostestillende effekt, rusfølelse, sløvhed, træthed, nedsat peristaltik i glat muskulatur med forlænget tømningstid for mavesæk og tarm samt kvalme og opkastninger.
Kodein bruges i smertebehandling og behandling af tør hoste. Det administreres normalt i tablettform eller som mikstur. Langvarig brug af kodein fører ofte til toleranceudvikling.
Risici ved kodeinbrug er symptomer, der særligt optræder ved høje doser. Disse er blandt andet sløvhed, døsighed, søvnighed og rus. Kodeinholdige medikamenter betragtes derfor som trafikfarlige. Nedsat tarmfunktion med forstoppelse (obstipation) og koliksmerter er ikke ualmindeligt. I høje doser fører kodein til hæmning af vejrtrækningen og i værste fald til respirationsstop. Samtidig brug af kodein og alkohol øger risikoen. Langvarig brug af kodein kan føre til, eller forværre, hovedpine. Gentagen brug af kodein fører let til udvikling af afhængighed. Kodein bliver kun anbefalet anvendt i kortvarige kure (dage).
En ekspertgruppe anbefaler, at grænseværdien for nitrat i drikkevandet bliver sænket. Det sker, efter det er blevet påvist, at nitrat øger risikoen for tarmkræft. Nitrat kommer fra den udvaskning af gødning, der forekommer i forbindelse med landbrug.
Danmark dyster i tre discipliner til vinter-OL i disse dage. Både skeleton, ishockey og curling. Curling er den eneste sportsgren, som Danmark har vundet medalje i til vinter-OL. Det skete i 1998, da kvindernes curlinghold vandt sølv.
Fastelavn er én af årets store udklædningsfester. Danske børneinstitutioner er i vore dage bærende for traditionen, der tidligere var en flere dage lang fejring i forbindelse med fasten. I år er fastelavnssøndag den 15. februar.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.