Kumulation er et juridisk, processuelt værktøj, der refererer til muligheden for, at domstolene kan behandle flere krav, sager eller parter under én samlet retssag. Inden for retsplejen er kumulation således en samling af flere krav til afgørelse i én retssag.

Formålet med kumulation

Formålet med kumulation er at sikre en effektiv og sammenhængende behandling af sager, hvor der er en tæt forbindelse mellem kravene eller parterne, og dermed undgå unødvendige omkostninger, modstridende afgørelser og gentagelse af bevisførelse.

En kumulation har således oftest store procesøkonomiske fordele, og en domstol kan tage initiativ til, at flere af de sager, der verserer for den, forenes. Finder domstolen omvendt en kumulation uhensigtsmæssig, kan en sag deles op.

Der kan også være ulemper ved kumulation, herunder:

  • Kompleksitet: En sag med mange krav eller parter kan blive mere kompleks og tidskrævende.
  • Procesrisici: Hvis én del af sagen falder bort, kan det påvirke de øvrige krav eller parter negativt.

Retsplejelovens regler om kumulation

De nærmere regler om kumulation i den borgerlige retspleje findes i Retsplejeloven §§ 249-254, jævnfør Kap. 23. Sammenlægning og adskillelse af krav og for strafferetsplejens vedkommende i Retsplejelovens §§ 705-708.

Typer af kumulation

Flere krav mellem samme to parter i en sag kaldes objektiv kumulation; optræder der mere end to parter i sagen, foreligger der subjektiv kumulation. En kumulation, der er iværksat fra sagens begyndelse, kaldes oprindelig, og inddrages der nye krav/parter under sagen, kaldes kumulationen for efterfølgende, se også adcitation og intervention.

Objektiv kumulation

Objektiv kumulation refererer til situationer, hvor flere krav mellem de samme to parter behandles under én sag. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis en sagsøger rejser flere krav mod en sagsøgt; det kan fx være krav om betaling af flere fakturaer eller både aftale- og erstatningsbaserede krav. Objektiv kumulation er reguleret i retsplejelovens § 249, der fastsætter, at sagsøgeren kan fremsætte flere krav mod sagsøgte under én sag, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

  1. Der er værneting for alle kravene i Danmark.
  2. Retten er værneting for mindst ét af kravene.
  3. Retten er sagligt kompetent med hensyn til mindst ét af kravene.
  4. Alle kravene kan behandles efter samme processuelle regler.

Subjektiv kumulation

Subjektiv kumulation omhandler situationer, hvor flere parter enten sagsøger eller sagsøges under én sag. Dette kan være relevant, hvis der er flere sagsøgere eller sagsøgte, og deres krav eller forpligtelser har en sådan sammenhæng, at de bør behandles samlet. Retsplejelovens § 250 regulerer subjektiv kumulation og fastsætter, at flere parter kan sagsøge eller sagsøges under én sag, hvis:

  1. Der er værneting for alle kravene i Danmark.
  2. Retten er værneting for mindst ét af kravene.
  3. Retten er sagligt kompetent med hensyn til mindst ét af kravene.
  4. Alle kravene kan behandles efter samme processuelle regler.
  5. Kravene har en sådan sammenhæng, at de uanset fremsatte indsigelser bør behandles under én sag

Oprindelig og efterfølgende kumulation

Kumulation kan også opdeles i oprindelig og efterfølgende kumulation. Oprindelig kumulation forekommer, når flere krav eller parter forenes under én sag fra sagens begyndelse. Efterfølgende kumulation sker, når nye krav eller parter inddrages i en allerede verserende sag, eksempelvis gennem adcitation eller intervention.

Kumulation i straffesager

I straffesager bruges begrebet kumulation også i relation til strafudmåling for flere forbrydelser. Der tales om absolut kumulation, når de enkelte forskyldte straffe blot lægges sammen til én samlet straf. I dansk ret er hovedreglen, at de enkelte forbrydelser indgår med nedsat vægt, når en samlet straf skal fastsættes, såkaldt modereret kumulation.

I strafferetten anvendes kumulation således primært i forbindelse med samtidig pådømmelse af flere strafbare forhold. Retsplejelovens § 705 fastsætter, at samtidig forfølgning mod samme sigtede for flere forbrydelser eller mod flere sigtede, som er delagtige i én eller flere forbrydelser bør ske under én sag, hvis dette kan ske uden urimelig forhaling eller vanskelighed. Dette princip er også kendt som objektiv kumulation i strafferetten.

Litteratur

  • Djurhuus, H., C. Lundblad & M. Mortensen (2018). Procesdokumenter og digital retssagsbehandling i civile sager, kap. 1.3. Kumulation. 1. udgave. Karnov Group.
  • Gomard, B. & M. Kistrup (2020). Civilprocessen, kap. 22.1. Definition og anvendelse af subjektiv kumulation.8. udgave. Karnov Group.
  • Petersen, L.L. (2023). Dansk retspleje. Civil-, foged-, skifte- og straffeprocessen. 9. udgave. Karnov Group.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig