Kurdisk er et nordvestiransk sprog, der skønsmæssigt tales af ca. 16 millioner mennesker i de kurdiske dele af Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien, af mindre grupper i Kaukasus samt af immigranter i Vesteuropa. Kun i Irak er det officielt sprog (fra 2005).

De to vestiranske sprog gorani og zaza (eller dimli), der også tales i området Kurdistan, er beslægtede med kurdisk, men klart forskellige herfra og af ikke-kurdisk oprindelse.

Varianter af kurdisk

Kurdisk omfatter mere end ti dialekter og inddeles i tre hoveddialekter:

  • nordkurdisk eller kurmanji
  • centralkurdisk eller sorani
  • sydkurdisk, herunder kermanshahi og lakki

Nordkurdisk

Nordkurdisk eller kurmanji, der omfatter dialekterne buhtani, hakkari og bayazidi, tales i det nordlige og vestlige Kurdistan og skrives med forskellige alfabeter: latinsk i Tyrkiet og Syrien, arabisk i Irak og Iran samt kyrillisk i det tidligere Sovjetunionen. I Nordirak, dvs. Sydkurdistan, er det dog siden 2005 blevet mere og mere populært at skrive med latinske bogstaver. Nordkurdisk skelner mellem maskulinum og femininum.

Centralkurdisk

Centralkurdisk eller sorani tales i det sydlige og østlige Kurdistan og omfatter dialekterne mukri i Iran og sulaimani i Irak. Det arabiskbaserede skriftsprog, der er udviklet siden begyndelsen af 1800-t., er det mest udbredte af de kurdiske skriftsprog.

Sydkurdisk

Sydkurdisk, herunder kermanshahi og lakki, tales i det sydlige Kurdistan og har ikke skriftsprog.

Det kurdiske sprogs historie

De tidligste litterære tekster på kurdisk går tilbage til 1500-tallet. Sproget har bl.a. bevaret ergative træk, der er gået tabt i nypersisk.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig