lagerring

En lagerring er en ringformet maskine, der kan holde ladede partikler (elektroner, positroner, protoner og antiprotoner og tungere ioner) i kredsløb igennem et vakuum-rør ved hjælp af magnetiske felter.

En typisk anvendelse er i form af et anlæg, der både kan accelerere partiklerne, typisk på en strækning af omkredsen, og et større antal dipolmagneter med vertikale magnetfelter, der afbøjer partiklerne og fastholder dem i en tilnærmelsesvis cirkulær bane. I sådanne anlæg accelereres partiklerne op til deres slutenergi i løbet af et kort tidsrum (under en halv time) og cirkulerer så rundt i ringen i mange timer. Eksempler på sådanne maskiner er LEP (indtil år 2000) og LHC (fra år 2010) ved CERN, installeret i den 27 km lange underjordiske tunnel.

Aceleratordelen består som regel af en serie accelerationshulrum, der ved hjælp af en vekselspænding i radiofrekvensområdet kan tilføre partiklerne energi, lidt på samme måde som når en surfer modtager energi fra den bølge, der bærer hende frem. Efter hver acceleration øges magnetfeltet en smule i dipolmagneterne, således at partiklerne fortsat bevæger sig igennem vakuumrøret og vender tilbage til accelerationsstrækningen, hvor energien atter øges.

I kollisionsmaskiner bringes de to modsatrettede stråler til at krydse hinanden et antal steder på omkredsen, hvor der installeres store detektorer til at registrere de partikler, der skabes ved kollisionerne. Nogle anlæg har to krydsende lagerringe, så man har mulighed for at lade partikler, der kan være af forskellig art, støde sammen. Det er også muligt samtidig at accelerere partikler og antipartikler i modsat retning i den samme ring.

Lagerringe for elektroner bruges bl.a. også til eksperimenter med synkrotronstråling. I Danmark findes en lagerring for elektroner eller tunge ioner med små energier ved Aarhus Universitet; se ASTRID2.