langrend

Image
Mand træner langrend på ski. Foto fra 2022.
Langrend
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.
Licens: Begrænset anvendelse

Langrend er skiløb på langrendsski. Disciplinen udøves på distancer fra mindre end 1 km (sprint og børnekonkurrencer) op til mere end 100 km (motionsløb) over varieret sneterræn ad præparerede løjper på lette, smalle langrendsski. Der løbes enten i klassisk eller fri stil. På stejle nedkørsler benyttes alpine nedkørselsteknikker og trampesving. Langrend kræver høj kondition, og nogle af de højeste kondital (over 90) er målt hos langrendsløbere.

Klassisk stil

Klassisk langrend er den ældste form for skiløb, mens fri stil først blev en selvstændig stilart i 1985. Forskellen på de to stilarter ligger i valg af fremdriftsteknik: I klassisk stil er skiskøjtning forbudt. Normalt benyttes stagning (på lette nedkørsler), stagning med fraspark (på flader), diagonalgang (på lette modbakker) og fiskebensteknik (på bratte modbakker). De sidste tre teknikker kræver brug af fæstesmøring, som imidlertid virker svagt bremsende.

Fri stil

I fri stil er alle teknikker tilladt, hvilket i praksis betyder, at den hurtigste vælges, næsten altid skiskøjtning, der ikke kræver fæstesmøring, men kun hurtig glidesmøring. På lette nedkørsler anvendes i reglen skøjt i fartstilling uden brug af stave, på flader ettaktsskøjt, på lette modbakker almindelig totaktsskøjt og på bratte modbakker den særlige totaktsskøjteteknik padling.

Konkurrencer

Langrend som sport er især udviklet i Norge og har været på OL- og VM-programmet siden det første vinter-OL og -VM for mænd i 1924 og siden OL 1952 og VM 1954 for kvinder. Distancerne er fra 5 til 50 km.

Der løbes normalt individuelle tidsløb med forskudte starter i enten klassisk eller fri stil. På 15 km jagtstart (fri stil) startes efter handicapsystem bestemt efter resultatet på en forud afviklet 10 km klassisk, således at den første løber i mål er samlet vinder. I stafet er der samlet start. De første to ture løbes i klassisk, den/de sidste i fri stil.

Vindere

Den mest vindende langrendsløber i 1900-tallet er på herresiden nordmanden Bjørn Dæhlie, på kvindesiden russeren Jelena Välbe. Ud over Norge og Rusland/Sovjet har Sverige, Finland, Italien og Tyskland domineret sporten. Nævnes kan bl.a. svenskerne Sixten Jernberg og Gunde Svan. Svan var medvirkende til, at fri stil blev en selvstændig disciplin.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Skisport

Image
Christian M. Borch

Det sker

Image

Landbrugets forurening

En ekspertgruppe anbefaler, at grænseværdien for nitrat i drikkevandet bliver sænket. Det sker, efter det er blevet påvist, at nitrat øger risikoen for tarmkræft. Nitrat kommer fra den udvaskning af gødning, der forekommer i forbindelse med landbrug.

Image

Curling

Danmark dyster i tre discipliner til vinter-OL i disse dage. Både skeleton, ishockey og curling. Curling er den eneste sportsgren, som Danmark har vundet medalje i til vinter-OL. Det skete i 1998, da kvindernes curlinghold vandt sølv.

Image

Fastelavn

Fastelavn er én af årets store udklædningsfester. Danske børneinstitutioner er i vore dage bærende for traditionen, der tidligere var en flere dage lang fejring i forbindelse med fasten. I år er fastelavnssøndag den 15. februar.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet Image