Madlavning er bearbejdning af animalske og vegetabilske råvarer til mad. Madlavning foregår bl.a. via mekaniske trin, fx rensning, udskæring eller hakning, og/eller via termiske processer, dvs. kogning, stegning, bagning eller frysning. Tidligere, da man kun kendte til stegning og ikke havde kogekar, spistes fødevarerne langt mindre forarbejdet end i dag, hvor der stilles større krav til madens holdbarhed og smagsvariationer. Af naturens fødemidler kan mennesket umiddelbart omsætte kød, fisk, grøntsager, frugt og mælkeprodukter, mens kornprodukter kræver afskalning, formaling og opvarmning for at kunne optages. Den ofte kraftige bearbejdning af madvarer har medført, at føden taber mange vitaminer og er mere fedtholdig end tidligere. Når fx grøntsager og rodurter skrælles, snittes eller rives, bliver fordøjeligheden større, men under processen går en del vitaminer tabt.
Det sker
Landbrugets forurening
En ekspertgruppe anbefaler, at grænseværdien for nitrat i drikkevandet bliver sænket. Det sker, efter det er blevet påvist, at nitrat øger risikoen for tarmkræft. Nitrat kommer fra den udvaskning af gødning, der forekommer i forbindelse med landbrug.
Curling
Danmark dyster i tre discipliner til vinter-OL i disse dage. Både skeleton, ishockey og curling. Curling er den eneste sportsgren, som Danmark har vundet medalje i til vinter-OL. Det skete i 1998, da kvindernes curlinghold vandt sølv.
Fastelavn
Fastelavn er én af årets store udklædningsfester. Danske børneinstitutioner er i vore dage bærende for traditionen, der tidligere var en flere dage lang fejring i forbindelse med fasten. I år er fastelavnssøndag den 15. februar.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.