rickettsiose

I Danmark har der de sidste årtier været en del tilfælde af flåt-overført rickettsiose hos rejsende, der har opholdt sig i områder i udlandet, hvor rickettsiose har forekommet endemisk, særligt i Afrika. Der har været flest importerede tilfælde af afrikansk flåttyfus, som forårsages af Rickettsia africae. Safariturister i de sydlige dele af Afrika er den mest udsatte gruppe.

Rickettsioser opdeles ofte i plettyfus og pletfebersygdomme, men inddelingen er ikke helt logisk og ikke særlig nyttig. Information om udlandsrejser er vigtig for at lede til mistanke om rickettsiose.

Ved alle rickettsioser kommer bakterierne ind i kroppen på stikstedet og spredes derfra med blodbanen til forskellige organer. Ved flåt- og midebårne sygdomme bliver der et sår på stikstedet, dette bliver typisk sort, skorpebelagt og kaldes eschar.

Almindelige symptomer efter en inkubationstid på fem til ti dage er akut indsættende feber, hovedpine, muskelsmerter og ofte et generaliseret hududslæt.

Diagnosen stilles ud fra en nøjagtig sygehistorie og personens symptomer. Den bekræftes, når der påviser antistoffer mod den mistænkte rickettsiabakterie. Rickettsiose behandles med antibiotika af typen tetracykliner (fx doxycyklin) eller kinoloner, men ikke alle behøver behandling med antibiotika.

Da alle rickettsioser er vektorbårne sygdomme, vil kampen mod vektorerne med insekticider og andre midler være vigtig i bekæmpelsen af sygdommene, både i epidemiske situationer og for at reducere forekomsten af sporadiske tilfælde. Rejsende i Afrika kan beskytte sig med påklædning og hyppig brug af insektmidler (repellenter) for at undgå flåtbid. Der findes ingen vaccine mod rickettsiosebakterier.

• plettyfus
• Rocky Mountain plettet feber
• afrikansk flåttyfus
• vektor
• zoonoser
• flåter