Salvning, salvelse, indsmøring af legemet i olie eller salve, der i ritualer ofte betegner fornyelse eller indvielse. I det gamle Egyptens templer salvedes kultbilledet hver dag for at gøre guden rede til sit virke i verden. Tilsvarende salvede man embedsmænd ved deres tiltrædelse. I det gamle Israel salvedes kongen før sin tronbestigelse, og i jødedom blev den salvede, hamashiah (messias, gr. christos), betegnelsen for den kommende frelserkonge. Med kristendommen indførtes salvning i Europa dels ved dåb og andre sakramenter, dels i kroningsritualer. I enevældens tid, også i Danmark, var salvning ved kongekroning et udtryk for, at kongen var indsat af Gud. Den katolske kirke anvender salvning ved firmelse og syges salvelse.
Det sker
Landbrugets forurening
En ekspertgruppe anbefaler, at grænseværdien for nitrat i drikkevandet bliver sænket. Det sker, efter det er blevet påvist, at nitrat øger risikoen for tarmkræft. Nitrat kommer fra den udvaskning af gødning, der forekommer i forbindelse med landbrug.
Curling
Danmark dyster i tre discipliner til vinter-OL i disse dage. Både skeleton, ishockey og curling. Curling er den eneste sportsgren, som Danmark har vundet medalje i til vinter-OL. Det skete i 1998, da kvindernes curlinghold vandt sølv.
Fastelavn
Fastelavn er én af årets store udklædningsfester. Danske børneinstitutioner er i vore dage bærende for traditionen, der tidligere var en flere dage lang fejring i forbindelse med fasten. I år er fastelavnssøndag den 15. februar.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.