En sanktion er i international politik et ikke-militært tvangsmiddel, som det internationale samfund anvender over for stater, der krænker de internationale forpligtelser, fx FN-pagten. Inden for sociologien bruges begrebet sanktion om et individs, en gruppes eller et samfunds belønning eller straf, billigelse eller misbilligelse af en given handling eller adfærd.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet sanktion kommer af latin sanctio 'forordning, straf', genitiv sanctionis, afledning af sancire 'gøre hellig, sætte religiøst bestemte grænser for'.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.