superhelte

En superhelt (eller superheltinde) er en fiktiv figur med særlige eller overmenneskelige evner, der (oftest) kæmper for det gode. Typisk går de rundt i et karakteristisk kostume og har en hemmelig identitet. Superhelten blev født i amerikanske tegneserier i slutningen af 1930'erne og har siden udviklet sig til et globalt fænomen, der fylder i film, tv-serier, spil og japanske medier som manga og anime.

Der er mange forskellige slags superhelte. Nogle, som Superman, har biologisk medfødte kræfter. Andre, som Spider-Man, får dem gennem videnskabelige uheld eller mutation. Nogle bygger deres heltestatus på teknologi, træning og penge – som Batman. Og så er der dem, der får deres evner fra magiske genstande eller kosmiske kræfter, som Green Lantern (Grønne Lygte). Det fælles træk er, at de alle står et sted mellem det normale og det ekstraordinære, og at de kæmper for et større fællesskab.

Superheltegenren blander elementer fra mytologi, science fiction, krimier og drama. Nogle klassiske kendetegn er den hemmelige identitet, det ikoniske kostume, tilbagevendende superskurke og spændingen mellem privatlivet og heltegerningen. Mange superhelte arbejder uden for myndighedernes kontrol – de er vigilanter, der tager retfærdigheden i egne hænder.

Superhelten er egentlig kulminationen på en lang kulturhistorisk udvikling. I oldtidens myter finder vi helte som Achilleus og Odysseus med særlige evner og guddommelig hjælp. I nordisk mytologi beskytter Thor verden mod kaos. Disse figurer lagde grundstenene for det, vi i dag kender som superhelte: den ekstraordinære helt, kampen mod trusler og forbindelsen mellem individet og en større orden.

Det store gennembrud kom med tegneserierne. Da Action Comics nr. 1 udkom i 1938 med Superman på forsiden, blev de gamle heltearketyper forvandlet til noget nyt – en figur, der kombinerede mytologisk styrke med et moderne byliv og en klar moralsk mission.

Superheltenes udvikling kan deles op i perioder, der afspejler ændringer i samfundet.

Golden Age (1938–1954) startede med Superman i 1938. Han definerede genrens grundelementer: overmenneskelige kræfter, hemmelig identitet, ikonisk kostume og en moralsk mission. Snart fulgte Batman (1939) og Wonder Woman (1941). Under Anden Verdenskrig blev superhelte ofte brugt som patriotiske symboler – Captain America er et godt eksempel. Efter krigen faldt interessen, og i 1954 indførte den amerikanske tegneserieindustri selvcensur efter offentlig kritik.

Silver Age (1956–1969) var præget af videnskab og teknologi. Superkræfter blev nu ofte forklaret med atomfysik og rumforskning. I begyndelsen af 1960'erne skabte Marvel Comics figurer med mere dybde og menneskelige problemer – Spider-Man, Hulk og X-Men. Superheltene blev mere nuancerede og indre konfliktfyldte.

Bronze Age (1970–1985) tog fat i sociale problemer. Tegneserier behandlede racisme, stofmisbrug og politisk korruption. Antihelten blev populær og figurer som Wolverine og Punisher var moralsk tvetydige. Samtidig blev superheltverdenen mere mangfoldig med helte fra forskellige kulturer og baggrunde.

Modern Age (fra midten af 1980'erne) begyndte at stille kritiske spørgsmål. Værker som The Dark Knight Returns (Frank Miller) og Watchmen (Alan Moore og Dave Gibbons) fremstillede superhelte som komplekse, problematiske figurer med både lys og skyggesider.

Superhelte fungerer som moderne myter – fortællinger der formidler et samfunds værdier, konflikter og drømme. De skaber et moralsk univers, hvor gode og onde kræfter står over for hinanden i dramatisk form.

Gennem det 20. og 21. århundrede har superhelte afspejlet deres tid. I 1940'erne var de patriotiske symboler. I 1960'erne kæmpede de med identitet og sociale spændinger. Fra 1980'erne og fremefter er de blevet brugt til at reflektere over magt og ansvar.

Den serielle struktur i tegneserier og film gør det muligt at skabe omfattende fiktive universer med deres egen historie, hvor figurerne konstant kan udvikles og genfortolkes.

• Hulk
• tegneserier