Protetik er det tandlægefaglige område der omfatter behandling med kunstige erstatninger for manglende tænder og strukturer i munden.

Faktaboks

Også kendt som

tandproteser, kunstige tænder

Tandprotetiske begreber spænder fra folkelige udtryk som gebis til akademiske fagtermer som protetik. Etymologisk har de rod i idéen om erstatning og tilføjelse, mens den moderne protetik har udviklet sig til et biologisk, funktionelt og æstetisk behandlingsfelt, hvor faste og implantatbårne løsninger dominerer.

Integreret oversigtstabel over tandprotetiske begreber

Begreb

Etymologi

Historisk kontekst

Moderne forståelse / anvendelse

Protetik

Fra græsk prostithēmi 'at sætte til'

Akademisk fag fra 1800–1900-tallet

Overordnet klinisk og videnskabeligt fagområde

Tandprotese

Fra græsk prosthesis 'erstatning'

Generisk betegnelse for kunstige tænder

Samlebetegnelse for aftagelige og faste tanderstatninger

Helprotese

Fra latin totus 'hel' + protese

Udbredt fra 1700–1800-tallet

Aftagelig erstatning for alle tænder i en kæbe

Partiel protese

Fra latin partialis 'delvis'

Almindelig før implantater

Aftagelig erstatning for nogle manglende tænder

Gebis

Fra tysk Gebiss 'noget man bider med'

Folkeligt udtryk, især 1900-tallet

Uformelt/ikke-fagligt ord for aftagelig protese

Broprotese (bro)

Fra germansk 'bro, overbygning'

Fast erstatning før implantater

Fast protetik, ofte tand- eller implantatbåret

Porcelænskrone

Fra fransk porcelain

Æstetisk gennembrud ca. 1900

Krone i keramik/porcelæn (ofte fuldkeramisk eller metal skelet påbrændt porcelæn)

Jacketkrone

Fra engelsk jacket 'jakke'

Tidlig porcelænskrone (1900–1950)

Historisk begreb; erstattet af moderne keramikkrone

Stifttand

Fra latin stipites 'støtte,pæl'

Udbredt før adhæsiv teknik

Rodforankret opbygning; i dag fiber-/stiftsystemer

Kunstige tænder

Fra latin artificialis

Elfenben, porcelæn, akryl

Tandkomponenter i proteser

Obturatorprotese

Fra latin obturare 'lukke'

Krigs- og cancerkirurgi

Specialprotese til lukning af gane-/kæbedefekter efter større ansigtsoperationer

Tandprotese – et overordnet begreb

En tandprotese er en fælles betegnelse for alle kunstige erstatninger af tænder, uanset om de er:

  • aftagelige (kan tages ud)
  • faste (sidder permanent fast)
  • implantatbårne

Historisk har ordet dækket meget forskellige løsninger – fra simple gebisser til avancerede keramiske rekonstruktioner.

Fra gebis til moderne løsninger

Tidligere var tandprotetik primært:

  • aftagelig
  • mekanisk fastholdt
  • baseret på begrænsede materialer

Eksempler

  • Gebis – et folkeligt ord for hel- eller delprotese
  • Helprotese – erstattede alle tænder i en kæbe
  • Partiel protese – erstattede nogle tænder
  • Jacketkrone – tidlig porcelænskrone (nu historisk)

Disse løsninger var vigtige fremskridt, men havde begrænset komfort og holdbarhed.

Overgangen til fast protetik

Med tiden blev fokus flyttet mod faste løsninger, som føltes mere som naturlige tænder:

  • Broprotese – faste tænder, der “bygger bro” over et mellemrum i tandrækken
  • Stifttand – opbygning forankret i tandroden
  • Porcelænskrone – æstetisk og slidstærk løsning

Denne udvikling markerer et vigtigt skift fra aftagelig erstatning til funktionel rekonstruktion.

Moderne protetik: integration frem for erstatning

I dag handler protetik ikke kun om at erstatte en tand, men om at:

  • bevare knogle og væv
  • sikre korrekt tyggefunktion
  • skabe et naturligt udseende
  • opnå lang holdbarhed

Moderne protetik omfatter fx:

  • implantatbårne kroner og broer
  • individuelt designede keramiske løsninger (CAD/CAM)
  • specialproteser som obturatorproteser, der lukker defekter efter sygdom eller kirurgi

Udbredelse af tandproteser i den danske befolkning

Overordnet set er befolkningens tandsundhed undergået en løbende forbedring igennem det tyvende århundrede. Dette er resultatet af en kombination af politiske sundhedsinitiativer såsom etablering af tandlæge-, tandplejer- og tandteknikeruddannelser, offentlig støtte til sygesikringstandpleje, og indførelse af børne- og ungdomstandpleje, og af ændringer i befolkningens viden og forventninger omkring mundhygiejne og tandpleje. Et af de tydeligste tegn på denne udvikling er procentandelen af befolkningen som er tandløse, det ultimative resultat af tandsygdomme. Tandløshed hos voksne danskere kan anvendes som et mål for brugen af og behovet for aftagelige tandproteser.

Delte tandbørster og gebis i gave

I 1960’erne hvor kariessygdommen endnu havde epidemisk karakter var det ikke usædvanligt – især udenfor de større byer – at familien delte en tandbørste, og at den bedste bryllupsgave en fader kunne give en ung pige var en helprotese, så den fremtidige ægtefælle ikke skulle have udgifter til hendes dårlige tænder. Lidt over en tredjedel (36.4 %) af den voksne befolkning i 1975 rapporterede at de var tandløse, overvejende pga. tandudtrækninger efter karies, og de fleste havde protese.

Forbedringer i tandløshed

I 2005 rapporterede kun 5 % af voksne danskere, at de var tandløse. For hvert ti-år har alle aldersgrupper oplevet en betydelig forbedring, stærkest blandt de yngste, men selv i den ældste aldersgruppe er de tandløse mere end halveret. Denne tandsundhedsforbedring har været en af de mest markante årsager til de ændrede valg af protetiske løsninger.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig