Thunnin er en stor fiskeart i makrelfamilien (Scombridae). Den er udbredt i de subtropiske og tropiske dele af det nordlige Atlanterhav, heriblandt Middelhavet, Sortehavet, Det Caribiske Hav og Den Mexicanske Golf.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Euthynnus alletteratus, almindelig thunnin
Det er en slank, strømlinet fisk, som kan blive ca. 1 meter lang og veje op til 12 kg. Den kendes bl.a. på den stribede, marmorerede ryg og de 3-7 mørke pletter mellem bryst- og rygfinnerne.
Thunninen har en vis betydning for fiskeriet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.