tobak

Produktionen af tobaksblade har været svagt faldende siden begyndelsen af 2000-tallet. Størstedelen af produktionen kommer fra Asien, med Kina som langt den største producent. Andre vigtige tobakslande er Brasilien, Indien, USA og Indonesien. Verdenshandelen med rå tobak er ret lille og omfatter bl.a. særlige kvaliteter som fx dæksblade til cigarrulning. For enkelte mindre lande er tobak en vigtig eksportvare, fx Zimbabwe og Malawi.

Ved den europæiske opdagelse af Amerika var tobaksdyrkning og brug af tobak som både nydelses- og lægemiddel almindelig blandt de indfødte. I Europa blev planten først anvendt som lægeurt, men i 1600-tallet kom piberygning på mode, og i 1700-tallet blev snustobak populært blandt både mænd og kvinder. Cigarrygning, der var populær i Spanien, spredte sig i forbindelse med Napoleonskrigene tidligt i 1800-tallet til resten af Europa, mens papircigarer — senere kaldet cigaretter — slog igennem under Krimkrigen og blev dominerende i 1900-tallet.

Til Danmark indførtes i begyndelsen tobak i færdigbehandlet tilstand, dvs. som skåren eller spunden tobak, men 1665 gik den første danske produktion i gang. Fremstillingen blev benævnt tobaksspinderi, fordi såvel pibe- som snus- og skråtobak blev spundet til en streng og solgt alen- eller rullevis, hvorefter forbrugeren selv findelte tobakken vha. en kniv eller en rasp.

Længe var spinderokken og primitive skæreapparater de eneste tekniske hjælpemidler på tobaksfabrikkerne, der sidst af alle industrifag tog maskiner til hjælp. Tobaksindustriens tekniske gennembrud kom først i 1920'erne, da de første cigarillosmaskiner blev taget i brug.

• natskyggefamilien
• tobaksrygning