Piskesmældslæsion er den populære betegnelse for den skade, som kan opstå, når hovedet bevæges hurtigt bagud og derefter fremad som ved et piskeslag (hvoraf navnet). Denne skademekanisme ses især, når man bliver påkørt bagfra i bil. Undertiden kaldes skaden også blot piskesmæld, og den faglige betegnelse er whiplash injury (engelsk).

Faktaboks

Også kendt som

piskesmæld, piskesmældsskade, whiplash injury, whiplash (engelsk for 'piskeslag')

Skadesmekanismer

Når hovedet bevæges hurtigt bagud og derefter fremad, kan der ske en overstrækning af bløddelene i nakken, dvs. i muskler, senefæster og ledbånd. Hjernen er som regel ikke skadet.

Hvis de hurtige accelerations- og decelerationskræfter er stærke nok, kan der opstår en forstuvning af nakken (nakkedistorsion).

Ved front-mod-front kollisioner kan pludselig foroverbøjning følges af en stærk bagoverbøjning. Det er særligt overstrækningen bagud (hyperekstension), som er associeret med whiplash-symptomer efter skaden.

Symptomer ved piskesmæld

Symptomerne optræder som regel akut eller subakut i løbet af et til to døgn med stivhed og smerter i nakken. Smerterne kan eventuelt stråle ned mod skuldrene eller op mod baghovedet og er ofte ledsaget af hovedpine. Symptomerne bedres til tider i løbet af få uger eller måneder, men ca. 10 % får kroniske smerter.

Udredning

CT-scanning og MR-scanning er de hyppigste billeddiagnostiske undersøgelser i den akutte og subakutte fase af en nakkeskade.

Ved vedvarende gener udredes mange hos neurolog, men oftest findes ingen strukturel skade ved CT eller MR.

Enkelte centre i udlandet tilbyder specielle MR-optagelser af nakken for at vurdere ledbåndene i overgangen mellem nakken og kraniet, men dette udredningstilbud er kontroversielt. Forandringer i signaler i ledbånd i nakken kan meget ofte ses hos raske kontrolpatienter, og betydningen hos patienter, der har haft en nakkeskade, er derfor højst usikker.

Som udgangspunkt baserer piskesmældsdiagnosen sig på et symptombillede i forlængelse af en klassisk skadesmekanisme. Ved positive fund på scanninger (brud, ledskader og nerveskader) bruges betegnelsen piskesmæld ikke, men man klassificerer i stedet skaden ud fra den anatomiske skade.

Behandling og prognose

Råd om tidlig mobilisering og nakkeøvelser på egen hånd er vigtige for en god prognose. Brug af nakkekrave er uheldig, hvis der ikke er påvist skade på skeletter, og frarådes, da det øger risikoen for langvarige gener.

Ingen skader i strukturer

Hvis der ikke påvises skader i strukturer, er bevægelse og eventuelle smerter herved ufarlige. En randomiseret undersøgelse fandt, at patienter, der sygemeldes i 14 dage og bliver fortalt, at de bør hvile efter skaden, får flere gener end dem, der ikke får sygemelding og bliver fortalt, at de skal bevæge sig som normalt.

Bekymring øger risikoen for gener

Bekymring for varig skade har i flere studier vist sig at være en uheldig prognostisk faktor, som øger sandsynligheden for kroniske gener, og forekomsten af kroniske nakkesmerter efter en whiplash-skademekanisme varierer fra land til land. Negative forventninger (noceboeffekten) kan her spille en rolle, og whiplash-skader forstås derfor oftere ud fra en biopsykologisk forklaringsmodel, hvor det fysiske traume ikke vægtes specielt, hvis der ikke påvises strukturelle skader.

Forsikringsmæssigt kan det være svært at bedømme nakkeskader efter bilpåkørsel, da objektive holdepunkter for skade som regel mangler. Pågående forsikringssag efter skade har i flere studier vist sig at være associeret med dårligere prognose.

Debat om diagnosen

Piskesmældsdiagnosen har de sidste år skabt megen debat. De manglende fund på konventionelle undersøgelser så som CT-scanning og MR-scanning har gjort det svært at klassificere sygdommen præcist. Sammenholdt med, at der er en overhyppighed af langvarigt sygefravær og andre funktionelle lidelser, hos personer med piskesmæld, forud for at de bliver ramt af ulykke, har fået mange sundhedsfaglige til at foreslå, at tilstanden i højere grad skal forstås og behandles som en funktionel lidelse. Dette har skabt betydelig debat, da modstanderne af denne klassificering mener, at diagnosen derved "psykiatriseres", og dermed gør processen unødigt stigmatiserende for de ramte personer.

Forebyggelse

Korrekt justering af hovedstøtten på bilsædet reducerer risikoen for nakkeskader ved påkørsel bagfra. Mange hovedstøtter sidder for lavt, så de rammer nakken og ikke baghovedet, når nakken bøjes bagud i forbindelse med påkørsel.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig