lørdag den 22. marts 2014

DIY på foer til hæklet etui

Image


Flere på Instagram er i gang med at hækle jaquard hækling. 
Og der bliver hæklet etuier i mange farver og mønstre - dejligt at se. Og meget inspirerende.

Så her er en DIY på at sy foer i.

Billede 1
Image

Billede 1: jeg ligger mit etui på stoffet med bunden mod fold. Det er svært at give et mere nøjagtigt mål, da størrelserne på etuierne varierer efter mønsteret. Jeg klipper ikke sømmerum i bunden hvor etuiet er lagt til fold. Men jeg klipper 1 cm sømmerum på de tre andre sider.

 Billede 2
Image
Billede 2: vælg en lynlås der passer. Jeg vælger altid en der er lidt længere (grundet at jeg køber stort ind, og jeg ved ikke hvor store etuierne er. Så er det lettere at klippe af lynlåsen)
Jeg syer lynlåsen på vrang mod stof ret (bagsiden af lynlåsen og ret  siden af stoffet)vender stoffet ned og stikker. Husk at lynlåsen sættes indenfor sømrummet. Dette gøres også på den anden side af lynlåsen og stik. 

 Billede 3
Image
Billede 3: Nu lynes lynlåsen. Siden hvor lynlåstappen sidder syes først. Derefter syes den anden side.

 Billede 4
Image
Billede 4:Nu er etuiet færdigt. Jeg trimmer og klipper skrå ved bunden, så er der ikke så meget stof der fylder.

 Billede 5
Image
Billede 5: Foret ligges ind i etuiet


 Billede 6
Image
Billede 6+7: sæt etuiet fast med nåle og sy fast i hånden.

 Billede 7
Image

Så er det bare i gang med hæklenålen så der er mange etuier at montere ;-)

Image

Håber I kan bruge den. Jeg vil meget gerne have en tilbage melding når I har brugt den, og DIY'en var til at forstå.
På IG hedder jeg LeneZulu.

Hilsen Lene





søndag den 29. september 2013

DIY på etui og mønster dertil

Image

Mønstret ser således ud:

- og ja, mit bord er virkelig beskidt. Det er et arbejdsbord...Nå!

Det trekantede stykke er en retvinklet trekant. Det kan selvfølgelig laves længere eller bredere efter eget valg.

Image


Og nu til syningen:

Klip to stykker stof, to stykker foer og to stykker pladevat (tykkelse efter eget valg)
Lynlåsen er 15 cm lang, der er et logo og lidt orange pimp.Så er der en lille rest til at sy på lynlåsenderne.

Image

Stof og pladevat ligges sammen. Begge sider.

Image

Du kan quilte lige så meget du vil. Det er også nu jeg syer mit logo på.

Image

Så skal lynlåsen klargøres. Brug en lille rest, min her er ca 5x4 cm.

Image

Resten syes på og stikkes.

Image

Dette gøres i begge ender. Jeg ved godt, at resten er større end lynlåsen, men jeg er en klovn til at sy sommetider og hvis jeg lader resten være så meget større end lynlåsen, får jeg det hele med.

Image

Lynlåsen ligges mellem foer og det quiltet stykke. Og syes på.

Image

Det er nu jeg trimmer resten i begge sider.

Image

Vend, pres og stik.

Image

Den anden side syes på, vendes og stikkes.

Image

Jeg får sgu helt tårer i øjnene så let og smukt det kan gøres.

Image

Her er et billede af lynlåsen som er åbnet. Hvorfor nu det, spørger den kvikke læser nok om? Men det er dæleme vigtigt at lynlåsen bliver åbnet nu, ellers bliver etuiet dæleme træls at vende senere.
Husk at åbne lynlåsen.

Image


Det er nu det orange pimp kommer i spil. På næste billede ses pimpets placering.

Image

Så ligges de to quiltet sider ret mod ret, og foer stykkerne ret mod ret. Det orange pimp stikker ud. Sy rundt i kanten, dog ikke i "trekants området". Og lad også et stykke stå åben i bunden af foeret.(staves det sådan, det ser forkert ud!)

Image

Her er trekants området.

Image

Der foldes så de to syninger er mod hinanden. Sy alle 4 hjørner sådan. Både i det quiltet og foeret.

Image

Så ser etuiet sådan ud.

Image

Vend etuiet ud så foeret ligger "udenfor".
Sy hullet i bunden. Enten i hånden eller som jeg på maskinen (dovenskaben længe leve, hurra)

Image

Vend foeret ind i etuiet. Pimp med perle i lædersnor hvis du vil. 


Image

Vupti, etuiet er færdigt.
God fornøjelse.

Lene
aka LeneZulu







søndag den 18. august 2013

DIY på hæklet stjerne

Image

Nål nr.2½ og garnrester fra Søstrene Grene.
Km: kantmaske
Fm: fastmaske
Stgm: stangmaske
Dbstgm: dobbelt stangmaske
Trstgm: tribbel stangmaske (snoren slåes om tre gange, og der trækkes igennem to masker ad gangen)


Image
Start med en magic ring med 15 masker.





















Image

Hækl 3 lm og derefter 14 stgm (de tre lm gælder for en stgm)slut med en km, men træk ikke tråden igennem.

















Image
Foretag farveskifte.



















Image
*Hækl en lm, lav derefter en fm ned i mellemrummet mellem stgm i forrige omgang*. Gentag fra * til * i alt 15 gange.















Image
Skift farve. Hækl 8 lm. 


















Image
Lav en fm i 6.lm. 


















Image
Lav en stgm i 5 lm. 


















Image
Lav en stgm i 4. lm, men træk IKKE igennem to masker som ved en alm. Stgm, træk kun igennem en og derefter to. 
















Image
Lav en dbstgm i 3.lm. 


















Image
Lav en dbstgm i 2. lm men træk IKKE igennem to masker som ved en alm. dbstgm, træk kun igennem en og derefter to.















Image
Lav en trstgm i 1.lm.
Der er nu lavet en vinge til stjernen.

















Image
Vingen hæftes med en fm mellem tredje og fjerde fm fra forrige omgang.Der laves i alt 5 vinger og afsluttes med en km.















Image
Skift farve. 


















Image
Der hækles 6 fm op langs siden af vingen, hækl 2 fm i samme maske i spidsen. 
















Image
Hækl 6 lm ned af modsatte side. Hækl 1 fm mellem vingerne. 

















Image
Hækl hele vejen rundt.Klip tråden og afslut.

















Image
Så skal der pimpes. Først rundt i den første farve. Stik hæklenålen ind fra forsiden.












Image
Hold tråden på bagsiden af stjernen.


















Image
Træk tråden igennem fra bagsiden til forsiden. 

















Image
Gentag og stik igen ned fra forsiden og træk tråden om på forsiden. 

















Image
Træk anden løkke igennem første.


















Image
Fortsæt hele vejen rundt.Klip tråden og træk den gennem løkken foran. Træk derefter tråden gennem til bagsiden, og den hæftes bagpå med synål.










Image
På samme måde laves pyntestingene rundt i vingerne.


















Image



















Image
Hæft ender og stjernen er nu færdig.














Håber opskriften/DIY er overskuelig og til at forstå. Og god fornøjelse. Og tak til Helle for at prøve-hækle stjernen igennem inden den blev sat til offentlig skue.

Hilsen Lene