Jeg ville lyve hvis jeg påstod jeg har fået lavet skide meget på mit scenarie til FVL 2012 endnu. Det er dog blevet til et par karakterer, en ny foromtale og en ny titel so far.
Foromtale: Lad Verden Brænde
Kære C,
Jeg ved ikke hvor hun er. Og jeg ved ikke hvorfor hun er væk. Tomheden gnaver i mig som en cancer. Jeg er nødt til at finde hende. Der er ikke nogen, der kan stoppe mig, så lad være med at forsøge. Det eneste jeg med sikkerhed ved, er at alting flyder nu – så bror, vi vil aldrig se hinanden igen.
Kærligst
P.E.
P.E. er rejst. Han er her ikke længere. I hans kølvand styrter verden langsomt i grus. Byerne brænder, nattehimlen oplyst af flammerne. På grund af kærlighed.
“Lad Verden Brænde” handler om hvordan en ung mands søgen efter kærlighed ender med at ødelægge verden. I scenariet vil spillerne bygge en verden og langsomt lade kærlighedens destruktive kræfter bringe den til fald. Det er en poetisk fortælling om kærlighed og den menneskelige tilstand i en mærkelig men stadig genkendelig verden, hvor én mands trods bliver den endelige tunge på vægtskålen. Samtidigt er det et scenarie, hvor spændingen imellem spillernes og spilpersonernes viden er grundlaget for indlevelsen og oplevelsen.
Nye kommentarer