GCC er et mellemstatsligt samarbejde uden stærke overstatslige institutioner. Organisationen består af de seks Golfstater Kuwait, Bahrain, Qatar, Oman, Saudi-Arabien og Forenede Arabiske Emirater. Organisationen har til formål at styrke Golflandenes økonomiske og diplomatiske samarbejde, og det har desuden en fælles militær styrke.
engelsk: Gulf Cooperation Council; Samarbejdsrådet for de Arabiske Golfstater
Efter Storbritanniens tilbagetrækning fra Golfen fra starten af 1960'erne udviklede de seks kommende medlemmer af GCC gradvist et tættere samarbejde på trods af diverse grænsekonflikter. Disse relationer, der blev opbygget i 1970’erne, udgjorde grundlaget for GCC.
Den iranske revolution og Saddam Husseins magtovertagelse i Irak i 1979 efterfulgt af Iran-Irak krigen fra 1980-1988 øgede den regionale usikkerhed og skabte momentum for øget samarbejde.
Efter korte forhandlinger blev organisationen formelt etableret den 25. maj 1981.
GCC-pagten afspejler samtidens fokus på arabisk enhed og formulerer organisationens formål som at fremme koordinering og tættere forbindelser mellem medlemsstaterne på alle områder (Art. 4).
Samtidig har de mindre medlemslande af GCC frygtet, at Saudi-Arabien ville dominere organisationen og har derfor været modstandere af suverænitetsafgivelse. Gennemførelsen af fælles beslutninger afhænger i høj grad af medlemsstaternes nationale myndigheder.
GCC består af tre hovedorganer:
Det Øverste Råd (Supreme Council) er det vigtigste, hvor statsledere mødes mindst én gang årligt. Substantielle beslutninger vedtages enstemmigt og implementeres af Ministerrådet.
Ministerrådet med deltagelse af udenrigsministre er involveret i formulering af dagsorden for Det Øverste Råd og er derfor reelt organet, hvor mange beslutninger forhandles på plads.
Generalsekretariatet er placeret i Riyadh og er den administrative del af GCC. Det Øverste Råd udnævner organisationens generalsekretær.
GCC har især haft succes med at styrke det økonomiske samarbejde. GCC-landene har en frihandelszone, og i 2003 blev det formelt besluttet at indføre en toldunion, men gennemførelsen blev langvarig og ufuldstændig. Der er relativt fri bevægelse af kapital, og borgerne har ret til at rejse frit, gifte sig, eje jord, købe og sælge aktier samt benytte bankydelser i de øvrige GCC-lande.
GCC-pagten udspecificerer ikke en rolle for GCC i fred og sikkerhed, men organisationen har involveret sig i en række konflikter i regionen. I 1982 blev det besluttet at etablere en fælles militær styrke, kaldet Peninsula Shield, ligesom der løbende har været formuleret ideer om øget forsvars- og sikkerhedssamarbejde. Disse har dog indtil videre haft begrænset effekt.
GCC fordømte Iraks invasion af Kuwait i 1990 og støttede indsatsen for at genoprette Kuwaits suverænitet. Men organisationen var ude af stand til selv at forsvare Kuwait uden amerikansk militær støtte.
Under det arabiske forår i 2011 blev en styrke fra Peninsula Shield, hovedsageligt bestående af tropper fra Saudi-Arabien og Forenede Arabiske Emirater, indsat i Bahrain efter anmodning fra landets regering. Officielt skulle styrken beskytte kritisk infrastruktur, men indsættelsen blev bredt opfattet som støtte til regimets nedkæmpelse af de folkelige protester.
I Yemen, efter præsident Salehs tilbagetrædelse, var GCC under anførelse af Saudi-Arabien involveret i forhandling af en transitionsaftale i 2011-2012, den såkaldte GCC-aftale.
I 2017 afbrød en række GCC lande, anført af Saudi-Arabien, diplomatiske forbindelser til Qatar, og der blev indført en økonomisk blokade. Qatar deltog ikke i GCC's møde i 2018. Krisen blev formelt afsluttet ved GCC’s topmøde i Al-Ula i Saudi-Arabien i januar 2021, hvor medlemslandene underskrev Al-Ula-erklæringen og normaliserede forbindelserne til Qatar.
Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater (FAE) har tidligere været tætte allierede. Men forholdet er blevet forværret som følge af voksende regionale interessemodsætninger, blandt andet i Yemen og Sudan. Dette truer med at svække GCC's interne samarbejde.
GCC-landene har historisk haft en tæt relation til USA, der har fungeret som deres primære sikkerhedsgarant. USA har militære styrker og faciliteter i flere GCC-lande. Bahrain huser for eksempel U.S. Naval Forces Central Command (NAVCENT), den amerikanske flådes centralkommando, der er ansvarlig for blandt andet Den Persiske Golf, Det Røde Hav, og Adenbugten. Og i Qatar ligger den største amerikanske base i Mellemøsten, Al Udeid Air Base.
Krigen mellem Iran og USA og Israel har resulteret i iranske missil- eller droneangreb på GCC-landene. Angrebene har især været rettet mod amerikanske militære installationer og baser samt lufthavne, havne og energi-infrastruktur.
I 2025 gennemførte Israel angreb i Qatars hovedstad, Doha, for at ramme den palæstinensiske bevægelse Hamas, som har tætte forbindelser til det iranske styre.
Angrebene forstærkede en igangværende debat i GCC-landene om deres afhængighed af USA og behovet for bredere sikkerhedspolitiske partnerskaber.
Flere GCC-lande har siden været i gang med at diversificere deres partnerskaber bilateralt med lande som Kina og Rusland. I 2026 var Kina således GCC landenes største handelspartner. Flere af GCC-landene har desuden indgået partnerskaber med lande som Pakistan og Tyrkiet.
Samtidig er flere af GCC-landene i dialog med Iran, særligt med henblik på at øge økonomiske relationer.
EU og GCC indledte i 1990 forhandlinger om en frihandelsaftale, men de blev suspenderet i 2008. EU har siden søgt bilaterale aftaler med enkelte GCC-lande.
I maj 2023 blev den første særlige EU-repræsentant for Golfregionen udnævnt.
Det 23. verdensmesterskab er afgjort. Ved VM i 2026 har 48 nationer dystet i turneringen, der blev afholdt i de tre værtslande USA, Canada og Mexico. Søndag aften vandt Spanien finalen 1-0 over Argentina efter forlænget spilletid. Læs om VM's historie, de bedste spillere, de mest målrige kampe – og om de største overraskelser.
Der findes 29 arter af humlebier i Danmark. De store, lodne og sociale bier tilhører slægten Bombus. Deres samfund er enårigt; kun dronningen overvintrer.
Andy Burnham har overtaget posten som Storbritanniens premierminister. Han bliver Storbritanniens syvende premierminister på ti år.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.