Indiana

Indianas befolkning er hovedsagelig efterkommere af europæiske indvandrere fra slutningen af 1800- og begyndelsen af 1900-tallet med undtagelse af et mindretal, som er koncentreret i de nordlige industriområder nær Chicago i nabostaten Illinois. Indvandringsbølgen er senere og især fra 1970'erne afløst af et vandringsunderskud, som viser sig i landdistrikterne og de gamle industribyer. Ca. 65 procent af befolkningen bor i byområder, der domineres af den centralt beliggende hovedstad, efterfulgt af Fort Wayne, Evansville og South Bend. Herefter følger et stort antal spredtliggende småbyer i landdistrikterne, hvis konservative og undertiden ligefrem racistisk prægede befolkningsflertal står i kontrast til de politiske holdninger, der præger befolkningen i det nordlige industribælte (1997).

Indianas vigtigste naturressource er jordbunden, som på de centrale præriesletter består af frugtbare moræneaflejringer fra sidste istid. Jordbunden danner her grundlag for et mekaniseret, højtydende landbrug med majs, sojabønner, hvede og foderplanter foruden kød- og malkekvæg samt svin og fjerkræ. Landbrugsprodukterne indgår i fødevareindustrien, der sammen med andre store industrier (cement, kemikalier, stål, maskiner, motorkøretøjer og elektronik) placerer Indiana blandt USA's ti vigtigste industristater. Siden 1970'erne er der sket en voldsom tilbagegang for bl.a. stålindustrien i Gary og bilindustrien i South Bend, og hovedparten af arbejdspladserne ligger nu i den private og offentlige servicesektor (1997).

Præriesletterne afløses i syd af et småbakket bjerglandskab med betydelige forekomster af kul og kalk. Her ligger statens eneste større skov, Hoosier National Forest, der hører til de mest populære udflugtsmål sammen med de i 1972 fredede sandklitter ved Lake Michigan i nord, Indiana Dunes National Lakeshore.

Det nuværende Indiana var oprindelig beboet af algonkin, potawatomi og delaware. Området udforskedes i 1600-tallet af franskmænd, og i 1763 kom det under Storbritannien.

Efter Den Amerikanske Revolution i 1775-1783 kom det under USA som en del af Nordvestterritoriet. I takt med fordrivelsen af de oprindelige folk åbnedes området, der i 1800 fik status som territorium, for tilflytning af hvide nybyggere; de første kom især fra Sydstaterne. Slavespørgsmålet førte til, at Illinoisterritoriet blev udskilt fra Indiana, der i 1816 blev delstat og antog en forfatning, som forbød slaveri. Jernbaner og kanaler knyttede fra 1840'erne Indianas udvikling tæt til det nordøstlige USA.

• USA
• USA's geografi
• USA's historie
• amerikanske delstater