PMS

De fleste mærker nogle kropslige ændringer før menstruationen. Omkring 10-20 procent oplever gener i en sådan grad, at de føler, at det går ud over livskvaliteten og opfylder kriterierne for PMS-diagnosen. Kun omkring to procent af kvinder, der har menstruation, vil opfylde diagnosekriterierne for PMDD.

Generne kan opstå når som helst i løbet af den fertile alder. De fleste begynder at få gener i 20'erne, men mange søger ikke hjælp, før de er i 30-40'erne.

Årsagerne til PMS og PMDD er ukendte. Sandsynligvis er de sammensatte og kan variere fra person til person. PMS kan have en arvelig komponent. Tidligere blev det antaget, at PMS skyldes for høj koncentration af kønshormonerne østrogen og progesteron i lutealfasen. Man har imidlertid nu set, at der ikke er nogen forskel i hormonniveauerne hos kvinder med og uden PMS eller PMDD. Det kan derimod se ud som om, at de, der er plaget med PMS eller PMDD, er særligt sårbare for svingninger i nedbrydningsproduktet til progesteron; allopregnanolon. Dette produkt virker på GABA-receptorer i hjernen. Det er altså ikke følsomhed over for høj koncentration, men følsomhed over for ændringen i koncentrationen af allopregnanolon under lutealfasen, der giver symptomer hos nogle.

De mest almindelige fysiske gener er ømme bryster, hovedpine, akne, øget appetit, vægtøgning, oppustethed, mavesmerter og søvnforstyrrelser. Nogle vil også kunne opleve en forværring af andre kroniske sygdomme som migræne, epilepsi, allergi og astma. Irritabilitet og humørsvingninger er de mest almindelige psykiske gener, og mange har problemer med koncentration og føler sig trætte før menstruation. Nogle oplever alvorligere psykiske symptomer som depression, angst, kraftig vrede og ukontrolleret gråd. Disse symptomer kan give følelsen af at miste kontrol, og kan give udfordringer med partner, venner og familie, og for nogle kan det også give vanskeligheder på arbejde eller i skolen. For de hårdest ramte kan der også være en periodevis øget risiko for selvmord (PMDD).

Der er fastsat nogle kriterier for at stille diagnoserne PMS og PMDD:

• Generne skal starte mindst fem dage før menstruationen.
• Generne skal gå over inden menstruationens fjerde dag.
• Der skal være en symptomfri uge før ægløsningstidspunktet.
• Generne skal have optrådt mindst tre cyklusser i træk.
• Symptomerne skal give nedsat livskvalitet, enten på grund af følelsesmæssige belastninger, problemer med daglige gøremål eller problemer med sociale relationer.
• Andre årsager til symptomerne skal udelukkes, og der kan foretages en kortlægning af den mentale helbredstilstand.

For at stille diagnosen PMDD bruges der gerne et standardiseret skema til at logføre symptomer gennem nogle cykli. PMDD er defineret som en psykisk lidelse.

Kvinder med uregelmæssig menstruation eller som bruger hormonspiral, kan have mere vanskeligt ved at kortlægge, hvornår generne opstår. Mange fortsætter med at have en ægløsning, selvom blødningen udebliver med hormonspiralen. Det samme gælder kvinder, der har fjernet livmoderen eller endometriet, så de ikke har menstruationsblødninger. Her kan en symptomkalender være brugbar for at se cykliske ændringer i symptomerne uafhængigt af blødninger.

Det er kvindens egen oplevelse af alvorlighedsgrad, der er afgørende for, om hun har brug for behandling for PMS. Mange, der har kæmpet med PMS over tid, føler sig lidt set og troet, hvilket kan gøre det ekstra svært at håndtere generne. Mange har også oplevet bagatellisering, hvilket kan bidrage til forsinket adgang til sundhedshjælp.

Der er ikke én behandling, der passer til alle, man må nogle gange prøve sig lidt frem.

• menstruation
• kønshormoner
• depression

• Om præmenstruelt syndrom i patienthåndbogen på sundhed.dk