langbold

De første skrevne regler blev udgivet af Kjøbenhavns Boldklub (KB) i 1876, og de fleste boldklubber, som blev dannet i slutningen af 1800-tallet, havde langbold på programmet.

Med sportskulturens fremkomst mistede langbold imidlertid sin plads blandt de dominerende boldspil. Spillet var dog stadig frem til omkring midten af 1950'erne en del af indholdet i skolegymnastikken og bliver fortsat taget op som en variation i boldspilundervisningen.

Spillepladsen, der er ca. 40 m×20 m, består af "marken", hovedmål og bagmål. Spillet sættes i gang, ved at opgiveren, som er en fra udeholdet, kaster bolden lodret i vejret, og den første spiller fra indeholdet skal slå bolden ud i marken med et boldtræ, fladt for de yngste spillere, ellers cylindrisk.

Spilleren kan nu løbe, og et løb er fuldført, når en spiller er nået fra hovedmål til bagmål og tilbage igen. Bliver et slag grebet, eller bliver en af indeholdets spillere "stukket", dvs. rørt af bolden, skifter de to hold (legskifte).

De yngste spillere anvender en tennisbold, de øvrige en læderbetrukket bold. Hvert fuldført løb giver et point, og spilleren genindtræder i slagrækkefølgen.

En kamp varer 2×20 minutter med fem minutters pause imellem, og det hold, der ved spilletids ophør har flest point, har vundet kampen.

• boldspil