Vare, i økonomisk teori alt, der på et marked gøres til genstand for handel. Den økonomiske mikroteori fokuserer på, hvorledes den enkelte vares pris dannes, og i den forbindelse er det vigtigt at afklare begreberne, således at to enheder af samme vare opfattes som lige gode af alle involverede. Denne finpudsning af varebegrebet har som konsekvens, at forskellige kvaliteter af, hvad der i almindelig sprogbrug anses for samme vare, fx benzin med forskelligt oktantal, må betragtes som forskellige varer, og det støttes af, at de faktisk har forskellig pris; men også samme vare i forskellig mærkning, fx benzin fra forskellige selskaber, er for en teoretisk betragtning forskellige varer. Ligesom der ses på kvalitet, vil det være naturligt at sondre mellem stederne, hvor varerne leveres, og tidspunkterne, hvorpå leverancerne finder sted, hvorved lokalitet og tid får indpas i pristeorien. Endelig vil det i mange sammenhænge være nyttigt at inddrage usikkerhed ved at sondre mellem de begivenheder, der udløser varernes leverance, fx betaling af erstatning i medfør af en brandforsikring.
Det sker
Forsvarsaftale for Grønland af 1951
USA, Grønland og Danmark har meldt ud, at man er nået frem til en ny aftale om sikkerheden i Grønland. Det forventes, at aftalen underskrives i næste uge og vil træde i stedet for den nuværende Forsvarsaftale for Grønland af 1951.
Valg i Rusland 2026
Den 18.-20. september 2026 afholder Rusland valg til landets parlament, Dumaen. Det eneste reelle oppositionsparti, Jabloko, der er modstander af krigen i Ukraine, er dog på forhånd udelukket.
Oncilla
En ny katteart er tilsyneladende blevet opdaget i Bolivias tågeskove. Den har fået navnet Leopardus tilcaya og hører til de små, plettede katte, som kaldes oncillaer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.