Faktaboks

Corneliu Zelea Codreanu
Født
13. november 1899, Iaşi
Død
30. november 1938, Bukarest

Corneliu Zelea Codreanu var den mest fremtrædende rumænske fascist i mellemkrigstiden. Han grundlagde i 1927 den kristent-religiøse, antisemitiske og antikommunistiske bevægelse Ærkeenglen Mikaels Legion, som udvikledes til Jerngarden.

Bevægelsen var af voldeligt tilsnit, og allerede i 1924 skød Codreanu politichefen i byen Iași, Constantin Manciu. Ved den efterfølgende retssag blev Codreanu imidlertid frikendt og blev i den forbindelse landskendt. Dette fik Jerngarden til at vokse, og den blev ved valget i 1937 Rumæniens tredjestørste parti.

I 1932 blev Jerngarden forbudt af kong Carol 2. Codreanu blev senere igen arresteret og i 1938 dræbt under en fangetransport.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig