Hirschholm Slot

Som flere andre slotte i Nordsjælland opstod Hirschholm Slot på grundlag af en stormandsbolig, i dette tilfælde ridderborgen Hørningsholm, der i 1305 tilhørte kongelig råd Jon Jonsen Litle. I 1391 blev stedet erhvervet af Margrete 1. og gjort til fadeburslen under Københavns Slot, dvs. at dets jorder blev brugt til at frembringe fødevarer til brug for slottet.

I årene 1577-1582 lod Frederik 2. middelalderborgen erstatte med to nye huse: en toetages beboelsesbygning af genbrugsbindingsværk, kaldet det hvide hus, og et treetages teglstenshus til administration og husholdning, kaldet det røde hus. Få år senere blev den nyanlagte kongevej fra København til Frederiksborg Slot forsynet med en stikvej til det da tydeligvis betydningsfulde Hørsholm.

Christian 4. gav slottet som livstidslen til sin datter Leonora Christina og hendes mand Corfitz Ulfeldt, men efter parrets flugt fra Danmark i 1651 overgik det til Frederik 3.s dronning Sophie Amalie.

Christian 6., der som kronprins arvede det efter sin mor, dronning Louise, gav det ved sin tronbestigelse i 1730 videre til sin dronning, Sophie Magdalene. Under hendes ejerskab fik slottet sin storhedstid.

Da Christian 6. overtog Hirschholm Slot, var den hvide bygning blevet revet ned, og han lod generalbygmester J.C. Ernst bygge en ny treetages hovedbygning. Den blev få år senere udvidet af arkitekt Lauritz de Thurah og forsynet med en have anlagt af overlandbygmester J.C. Krieger. Et par yderligere udbygninger af slottet gjorde det stadig ikke tilstrækkeligt stort, og i 1736 udarbejdede Thurah et projekt til et firfløjsanlæg, som skulle optage hele holmen på bekostning af blandt andet Frederik 2.s røde hus. Dette projekt blev straks realiseret.

Thurahs fagfælle Nicolai Eigtved blev anmodet om at udarbejde en plan til en by nord for slottet, og da det nye, tårnprydede slot i 1739 stod færdigt, forbundet med en ny bro til den påtænkte by, blev der udstedt et gavebrev med særrettigheder til dem, der ville slå sig ned ’ved hendes Majestæts Hirschholm’.

Slottet var rigt udstyret med spejle, forgyldt stuk og en udstrakt brug af eksotiske materialer. Fornemst var de to toetages rum: riddersalen med lofts- og vægmalerier af Hendrik Krock, nicher med marmorkummer og et sort og hvidt marmorgulv med en kobberfontæne midtpå samt kapellet med kongestole på begge etager og et prædikestolsalter med orgel ovenover.

I 1743 blev Thurah bedt om at føre det fire år gamle slots øverste, lavere stokværk op i fuld højde. Det skete, men som han skrev, med ’utrolige besværligheder’, og sandsynligvis med den konsekvens, at tagkonstruktionen blev mere sårbar. I 1767 stod der i al fald regn ned i alle slottets gemakker, og chef for det danske bygningsvæsen, Nicolas-Henri Jardin, måtte hasteindkaldes til at løse problemet.

Efter Sophie Magdalenes død i 1770 blev arkitekt C.F. Harsdorff inddraget for at sætte Hirschholm Slot i stand til Christian 7. og hans dronning Caroline Mathilde. Sammen med livlægen J.F. Struensee tilbragte parret i 1771 en lang sommer på slottet med jævnlige forestillinger på et transportabelt teater i et lysthus, opført af Eigtved syd for slottet, og besøgende kunstnere til at dokumentere den kongelige families lykkelige liv.

I juli fødte dronningen en pige, Louise Augusta, der officielt blev betragtet som et kongebarn og uofficielt som Struensees datter. Efter hoffets tilbagekomst til København blev Struensee i 1772 anholdt og henrettet for majestætsfornærmelse, mens dronningen blev udvist. Hirschholm Slot blev knyttet til mindet om parret og gik ud af brug. Det blev fatalt, da Danmark fra 1794 blev kastet ud i en række ulykker: først brændte residensslottet og så hovedstaden, og derpå fulgte Napoleonskrigene med Københavns bombardement.

Hirschholm Slot blev revet ned, og dets materialer blev ført til København og blandt andet brugt til et nyt Christiansborg Slot. Slottets kapel blev i første omgang tænkt bevaret som sognekirke, men i 1817 blev det ligeledes beordret nedbrudt. Midt på den holm, hvor slottet havde ligget, byggede C.F. Hansen i årene 1820-1822 i stedet den klassicistiske Hørsholm Kirke (indviet i 1823).

På holmen mod syd ses stadig resterne af slotshaven, mens der mod øst er bevaret et helstøbt avlsanlæg. Bygningerne, hvoraf de fleste er opført før slottet, rummer siden 1944 Hørsholm Egns Museum. I perioden 1942-2016 havde Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum også til huse her. Midt i anlægget står en æresstøtte tegnet af Jardin til minde om Sophie Magdalenes overhofmester C.G. Stolberg, der i 1761 gennemførte en banebrydende reform af slottets godsdrift ved at lade hoveriet afskaffe til fordel for et arvefæste.

• Hørsholm
• Sophie Magdalene

• Hirschholm Slot på Hørsholm Egns Museums hjemmeside