Da Christian 6. overtog Hirschholm Slot, var den hvide bygning blevet revet ned, og han lod generalbygmester J.C. Ernst bygge en ny treetages hovedbygning. Den blev få år senere udvidet af arkitekt Lauritz de Thurah og forsynet med en have anlagt af overlandbygmester J.C. Krieger. Et par yderligere udbygninger af slottet gjorde det stadig ikke tilstrækkeligt stort, og i 1736 udarbejdede Thurah et projekt til et firfløjsanlæg, som skulle optage hele holmen på bekostning af blandt andet Frederik 2.s røde hus. Dette projekt blev straks realiseret.
Thurahs fagfælle Nicolai Eigtved blev anmodet om at udarbejde en plan til en by nord for slottet, og da det nye, tårnprydede slot i 1739 stod færdigt, forbundet med en ny bro til den påtænkte by, blev der udstedt et gavebrev med særrettigheder til dem, der ville slå sig ned ’ved hendes Majestæts Hirschholm’.
Slottet var rigt udstyret med spejle, forgyldt stuk og en udstrakt brug af eksotiske materialer. Fornemst var de to toetages rum: riddersalen med lofts- og vægmalerier af Hendrik Krock, nicher med marmorkummer og et sort og hvidt marmorgulv med en kobberfontæne midtpå samt kapellet med kongestole på begge etager og et prædikestolsalter med orgel ovenover.
I 1743 blev Thurah bedt om at føre det fire år gamle slots øverste, lavere stokværk op i fuld højde. Det skete, men som han skrev, med ’utrolige besværligheder’, og sandsynligvis med den konsekvens, at tagkonstruktionen blev mere sårbar. I 1767 stod der i al fald regn ned i alle slottets gemakker, og chef for det danske bygningsvæsen, Nicolas-Henri Jardin, måtte hasteindkaldes til at løse problemet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.