Lech Wałęsa

Lech Wałęsa arbejdede først som automekaniker i Gdynia fra 1961 til 1965. Herefter blev han korporal i hæren, og i 1967 blev han ansat som skibselektriker på Lenin-skibsværftet i Gdańsk. Første gang han markerede sig offentligt politisk var i 1968, hvor han overtalte sine kolleger til ikke at deltage i den daværende polske regerings protestdemonstrationer mod studenteroprøret i 1968.

Lech Wałęsa var en markant skikkelse under en ulovlig strejke, der blev indledt den 14. december 1970 på skibsværftet i Gdańsk. Strejken blev slået brutalt ned af myndighederne, og mange af de strejkende blev enten såret, dræbt eller bortført af sikkerhedstjenesten. Militære enheder og soldater besatte værftet for at skabe ro. Det skønnes, at over 100 arbejdere blev dræbt under strejken, men ingen kender det nøjagtige tal. Lech Wałęsa undslap, men deltog dagen efter i en gadedemonstration, hvor han blev arresteret. Han blev senere løsladt og genoptog sin kamp mod myndighederne gennem de illegale fagforeninger og kirken.

I 1976 blev skibsværftets ledelse trætte af Lech Wałęsa, og han blev fyret fra værftet. Herefter klarede han sig med hjælp fra kirken, og han blev brugt som konfliktløser i private og offentlige sammenhænge. Lech Wałęsa var under konstant overvågning, og han blev ofte tilbageholdt og fængslet i kortere og længere perioder.

I 1978 fik han job på et skibsværft i Gdynia, men blev fyret efter et halvt år. Derefter var han med til at danne frie og ikke-kommunistiske fagforeninger på arbejdspladser langs Østersøkysten, selv om det var ulovligt. Fra januar 1979 var Lech Wałęsa med i redaktionen for oppositionstidsskriftet Kystens Arbejder.

I 1979 besøgte den polskfødte pave Johannes Paul 2. Polen, hvilket i det katolske land gav næring til frihedskampen, ikke mindst for Lech Wałęsa, der er troende og praktiserende katolik.

Den 14. august 1980 brød en historisk strejke ud på skibsværftet i Gdańsk. Den var organiseret af fem unge værftsarbejdere samt af Lech Wałęsa og af Bogdan Borusewicz (f. 1949) fra den akademiske frihedsbevægelse KOR. Strejken blev samtidig begyndelsen på fagbevægelsen Solidaritet (på polsk Solidarność), hvis virke blev afgørende for Polens vej til selvstændighed.

Den 16. august 1980 blev Lech Wałęsa formand for en fælles strejkekomité. Han stod i spidsen for forhandlingerne; først med de lokale myndigheder og værftets ledelse i Gdańsk, siden med regeringen, da strejkerne havde bredt sig til hele Polen.

Strejkerne afsluttedes med en historisk aftale den 31. august. De strejkende fik samtlige 21 krav opfyldt, herunder dannelsen af de første frie fagforeninger. Dette var uhørt i et land, der var underlagt kommunismen og Sovjetunionen. Lech Wałęsa underskrev aftalen med en gigantisk kuglepen, der var forsynet med et billede af pave Johannes Paul 2.

Den katolske kirke støttede Solidaritet. Den 13. januar 1981 fik Lech Wałęsa lov af myndighederne, til at rejse til Rom, hvor han blev modtaget af paven i Vatikanet. Wałęsa selv har altid beskrevet sin religion som en kilde til styrke og inspiration.

I årene 1980-1981 rejste Wałęsa til Italien, Japan, Sverige, Frankrig og Schweiz som gæst i Den Internationale Arbejderorganisation ILO. Den 10. september 1981 blev han valgt som den første formand for Solidaritet på en kongres i Gdańsk, der også havde deltagelse af danske LO. Sammen med den dengang illegale radiostation Radio Free Europe, Lech Wałęsa og mange andre pressede Solidaritet myndighederne i retning mod demokrati og sociale forbedringer. Polakkernes levede under ringere og ringere vilkår, og opbakningen til frihedskræfterne steg markant.

Den 13. december 1981 blev der sat punktum for polakkernes frihed til ytringer efter pres fra Sovjetunionen. Der blev indført krigsretstilstand med udgangsforbud og censur, og næsten 5.000 aktivister blev arresteret. Solidaritet blev samtidig forbudt.

Allerede natten til den 13. december var Lech Wałęsa blevet hentet af sikkerhedstjenesten med ordene "Du må følge med. Jaruzelski vil tale med dig!" Folkene omkring den populære strejkeleder var villige til at bruge våben mod magthaverne, men Lech Wałęsa afviste al form for vold: "Nu har de tabt", sagde han trøstende til sine tilhængere, da han blev kørt væk. Lech Wałęsa fik tilbudt en lukrativ stilling i statsadministrationen. Den nægtede han at tage imod, og han blev derefter sat i husarrest på et turisthotel i byen Arłamów i det sydøstlige Polen tæt på grænsen til Ukraine. Her havde Wałęsa en toværelses lejlighed, som han delte sammen med to vagter, der skulle holde øje med ham døgnet rundt.

Den 14. november 1982 blev Lech Wałęsa løsladt efter elleve måneder i husarrest. Det skete efter et lederskifte i Sovjetunionen. Selv om Wałęsa blev overvåget døgnet rundt, fortsatte han kampen mod myndighederne. Han organiserede samarbejde mellem grupperinger af arbejdere og akademikere som en del af modstandskampen. Han var også afgørende for kontakten til den katolske kirke og pave Johannes Paul 2. Dette samarbejde var vigtigt, da paven støttede den polske frihedskamp, og fordi kirkerne ikke var omfattet af forsamlingsforbud.

Krigsretstilstanden blev ophævet den 21. juli 1983, men polakkerne var fortsat underlagt mange restriktioner fra det kommunistiske regime. Under den 18 måneder lange krigsretstilstand faldt levestandarden med 30 procent.

Den 5. oktober 1983 blev Lech Wałęsa tildelt Nobels Fredspris. Han modtog ikke selv prisen, men lod sig repræsentere af sin hustru, Danuta Wałęsa (f. 1949). Lech Wałęsa ville ikke risikere, at myndighederne ikke ville lade ham komme ind i Polen igen, hvis han først rejste ud af landet.

Den 29. september 1986 dannede Wałęsa en illegal Solidaritets-organisation, der skulle arbejde politisk. Den 25. oktober 1987 blev han formand for en ny officiel organisation for Solidaritet.

Dårlige levevilkår, nye strejker og uro betød, at de kommunistiske magthavere indledte forhandlinger med Lech Wałęsa og Solidarność, der skulle give Solidaritet og polakkerne medindflydelse i landet. Det skete gennem de såkaldte Rundbordsforhandlinger med regeringen.

Wałęsa deltog i alle forhandlinger mellem den 6. februar og den 5. april 1989. Forhandlingerne førte til det første delvis frie valg i Polen, den 4. juni 1989, som det første land i Warszawapagten og under Sovjetunionens indflydelse. Det betød, at 35 procent af pladserne i det polske parlaments underhus Sejmen kunne besættes af demokratisk valgte repræsentanter, mens det stadig var kommunistpartiet, der rådede over de resterende pladser og flertallet på 65 procent.

Lech Wałęsa stillede ikke selv op til valget, men han var at finde på alle valgplakaterne for Solidaritet sammen med kandidaterne enkeltvis. Det gjorde man for at legitimere, at kandidaten var en autentisk Solidaritets-repræsentant. Lech Wałęsa var symbolet for organisationen. Solidaritet vandt alle 160 mulige pladser i Sejmen, og 99 ud af 100 pladser i Senatet.

På Solidaritets anden kongres – den 12. april 1990 – samme dag som censuren blev ophævet i Polen – blev Wałęsa valgt som formand med 77,5 procent af stemmerne, og han meddelte samtidig, at han ville stille op til præsidentvalget i november-december samme år.

Ved præsidentvalgets første runde den 25. november opnåede Lech Wałęsa 40 procent af stemmerne, og i anden runde den 9. december vandt han en overbevisende valgsejr med 74,3 procent af stemmerne over den uafhængige modkandidat Stanisław Tymiński (f. 1948). Som konsekvens af sejren trådte han tilbage som formand for Solidaritet få dage efter, og den 22. december 1990 blev han indsat som Polens nye præsident. Tre måneder senere – den 31. marts – blev Warszawapagten nedlagt, og kommunismens og Sovjetunionens jerngreb over Polen og andre lande var nu forbi.

Bruddet med Warszawapagten og Moskva betød også, at alle aftaler med Sovjetunionen blev annulleret uden varsel. Det var en urolig tid, og Lech Wałęsa måtte udpege nye regeringschefer flere gange i sin embedsperiode. Den 27. oktober 1991 gennemførtes de første helt frie parlamentsvalg i Polen siden 2. Verdenskrig til Sejmen og Senatet. Måneden efter blev Polen optaget i Europarådet.

Trods de internationale fremskridt var der stor intern politisk uro i det nye demokratiske Polen. Lech Wałęsa udskrev valg i utide den 29. maj 1993, og en ny regering trådte til.

Den 17. september forlod de sidste russiske soldater Polen, og i januar 1994 blev Polen inviteret indenfor i kredsen af NATO-lande af den amerikanske præsident Bill Clinton. Måneden efter tilsluttede Polen sig det amerikanske initiativ Partnerskab for Fred. Polen blev medlem af NATO i 1999.

Præsident Wałęsa arbejdede målrettet for Polens optagelse i det internationale samfund. Den 8. april 1994 opfyldte Polen de formelle betingelser for, at de egentlige optagelsesforhandlinger til EU kunne indledes. Polen blev optaget i OECD i 1996. De afsluttende forhandlinger om et polsk EU-medlemskab fandt sted på topmødet i København i 2002, og Polen blev endelig medlem af EU den 1. maj 2004.

Polen indførte en ny valuta den 1. januar 1995. Den nye złoty – betegnet PLN – betød, at der blev fjernet fire nuller fra den tidligere złoty. Uroen efter omvæltningen med den nye valuta betød, at regeringen måtte gå af få måneder efter.

Den valgte præsident Lech Wałęsa stod i spidsen for Polen i den mest komplicerede periode i landet i nyere tid. Den bratte overgang fra planøkonomi til markedsøkonomi, som blev betegnet "chokterapi", skabte dårlige levevilkår for mange. Utilfredsheden var stor, og da Wałęsa var symbolet på forandringerne efter kommunismen, blev han også syndebukken for den dårlige levestandard og den usikre hverdag der ramte de fleste polakker.

Præsidentens popularitet faldt markant i hele hans periode som præsident, og den 19. november 1995 tabte Lech Wałęsa snævert ved præsidentvalget til den tidligere kommunist Aleksander Kwaśniewski, der var blevet socialdemokrat. Wałęsa fik 33 procent af stemmerne i første runde og 48 procent i anden runde kontra Kwaśniewskis 35 og 51 procent.

Den tidligere præsident etablerede Lech Wałęsa-Instituttet i Gdańsk og Warszawa i 1995 og fortsatte kampen for demokrati og menneskerettigheder i og uden for Polen. Han blev et ikon og samarbejdede internationalt med andre modtagere af Nobels Fredspris.

Wałęsa overvejede at stille op til præsidentvalget i 2000, men endte med at undlade. Den sovjetiske sikkerhedstjeneste KGB havde iværksat et falsk rygte om, at han havde samarbejdet med den polske sikkerhedstjeneste (SB) under kommunismen under dæknavnet "Bolek". Formålet med KGB’s indsats var oprindeligt at hindre, at Wałęsa fik Nobels Fredspris. Den falske beskyldning om ham bruges den dag i dag mod ham af politiske modstandere og andre fjender.

Den 11. august 2000 fastslog en officiel sandhedskommission, at Wałęsa ikke samarbejdede med kommunisterne. Der blev til gengæld fundet sikre beviser for, at han i 1971 afslog at arbejde for det hemmelige politi (SB).

Lech Wałęsa gik markant ind i kampen for demokrati i Polen igen i 2015, efter at det nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed (PiS) fik flertal i det polske parlament. Den nye regering gennemførte massive udrensninger i den offentlige sektor og overtog public service-medierne til propagandaformål, ligesom der blev indført antidemokratiske retsreformer, som styrkede regeringens magt. Ændringerne brød med den polske forfatning og førte til massiv kritik fra EU, USA og en lang række internationale organisationer.

Lech Wałęsa gik ind i kampen for demokrati og mod regeringen. Han iførte sig blandt andet den T-shirt med logoet Konstytucja 'forfatning', som var blevet et symbol på modstanden mod regeringen, med krav om at regeringen skulle overholde forfatningen. Han har siden båret Konstytucja-logoet på sit tøj hver dag. Lech Wałęsa har meddelt, at han vil begraves i en Konstytucja-T-shirt, hvis retsstaten ikke er genoprettet fuldt ud i Polen, inden han dør.

Lech Wałęsa har også været meget aktiv i forbindelse med omvæltningerne og kampen for demokrati i Hviderusland (Belarus), Ukraine og i mange andre af verdens brændpunkter.

Den tidligere præsident har sit eget institut – Lech Wałęsa-Instituttet i Gdańsk – og han deltager aktivt nationalt og internationalt for demokrati og menneskerettigheder.

Lech Wałęsa har modtaget en lang række priser både i Polen og i udlandet. I 1992 fik han tildelt den største polske orden, Den Hvide Ørn, ligesom han har modtaget den højeste amerikanske pris for udlændinge, Frihedsmedaljen. I 1983 modtog han Nobels Fredspris.

Wałęsa er æresdoktor på 38 universiteter, og han er æresborger i 35 byer rundt om i verden. I 2004 repræsenterede han EU's ti nye medlemslande ved en velkomstceremoni i Strasbourg.

Lech Wałęsa blev gift med Miroslawa Danuta Golos (den 9. november 1969). Sammen har de otte børn; Bogdan (1970), Sławomir (1972-2025), Przemysław (1974-2017), Jarosław (1976), Magdalena (1979), Anna (1980), Maria Wiktoria (1982) og Brygida (1985).

• Solidaritet
• Polens historie 1944-1988
• Polens historie efter 1988
• modtagere af Nobels fredspris