OpenAI

Af Maria Shalabaieva.

OpenAI er en amerikansk teknologivirksomhed, der udvikler tjenester baseret på kunstig intelligens, herunder ChatGPT. OpenAI ligger i Silicon Valley, USA, og er i førerfeltet i udviklingen.

Lanceringen af ChatGPT i 2022

I november 2022 lancerede virksomheden ChatGPT, en chatbot, der hurtigt blev populær, fordi den kan besvare en lang række spørgsmål og håndtere forskellige opgaver på en menneskelignende måde.

Tidligere på året havde OpenAI lanceret Dall-E, også en tjeneste baseret på kunstig intelligens, der kan generere realistiske billeder ud fra korte tekstbeskrivelser.

Et internationalt AI-kapløb

OpenAI kom således først med generativ AI på verdensplan og med tjenester til den almene bruger i både gratis og betalte versioner. OpenAI satte med hjælp fra Microsoft (se nedenfor) gang i et verdensomspændende AI-kapløb, som nogle eksperter kalder uansvarligt af frygt for, at ukontrolleret AI på længere sigt kan true menneskeheden.

OpenAI er en af de hurtigst voksende virksomheder nogensinde og blev hurtigere profitabel end de fleste andre techgiganter såsom Google, Amazon og Meta (med Facebook), der først blev det efter en længere årrække.

Grundlagt som nonprofitorganisation

OpenAI blev grundlagt af Sam Altman, Greg Brockman, Ilya Sutskever, Wojciech Zaremba og Elon Musk (der finansierede en del) i 2015. Den blev etableret som en nonprofitorganisation baseret på open source -teknologi (deraf navnet). Stifterne ønskede at komme først med artificial general intelligence, AGI, på en ansvarlig måde med mennesket i centrum. AGI, som kan være alt fra 5 år til 50 år væk, frygtes af mange, fordi det potentielt vil kunne en meget stor del af det, som et menneske kan, men hurtigere og billigere. Nogle eksperter betvivler, om mennesker dermed kan bevare kontrollen. Det er i dette lys, man skal se diskussionen om modellen for OpenAI. At brug open source-modellen er principielt det modsatte af de private techvirksomheders 'black box', hvor man ikke kan se ind i de datamængder, der bruges til at udvikle tjenester med. Stifterne af OpenAI var netop bange for, at en kommerciel black box-baseret virksomhed ville komme først med AGI. Så hellere en nonprofitorganisation, der er åben om, hvilke data de høster og bruger, mente man. I bestyrelsen sad en række forsigtige og bekymrede mennesker, der skulle sikre, at OpenAI gik i den ansvarlige retning.

Open source-modellen forlades

I 2018 forlod Elon Musk virksomheden. Året efter blev Sam Altman udpeget til administrerende direktør for en ny 'afdeling' af OpenAI, en enhed, der skulle tjene penge på helt almindelige vilkår. Dermed blev OpenAI's kommercielle del en 'black box', og det var slut med open source-ideen. Navnet beholdt man dog. Samtidig investerede Microsoft i den nye kommercielle del og sad til sidst på 49 % af OpenAI.

Usædvanlig blanding

Strukturen i OpenAI ér usædvanlig, fordi den kommercielle del, der hurtigt fik 800+ ansatte, formelt ligger under en bestyrelse, der skal styre en nonprofitorganisation. I 2021 forlod en række ledende medarbejdere OpenAI, fordi de ikke brød sig om den kommercielle retning. De stiftede en ny nonprofitvirksomhed, Anthropic, der også ligger i Silicon Valley, og som i dag er en skarp konkurrent til OpenAI. Både Amazon og Google har siden investeret i Anthropic.

Sam Altman fyres og genansættes

Netop strukturen i OpenAI gjorde, at bestyrelsen i efteråret 2023 fyrede Sam Altman. Hvad den konkrete årsag var, blev aldrig helt klart, men bestyrelsen var ansat til at sikre en ansvarlig udvikling af AI. Den erklærede offentligt, at Sam Altman ikke havde været ærlig og fortalt dem alt, hvad han burde. I løbet af fem dage udspillede sig et drama, hvor næsten alle 800 medarbejdere truede med at forlade OpenAI, hvis ikke Sam Altman kom tilbage og Microsoft samtidig sikrede deres job. Der kom flere navne på bordet, som skulle overtage Altmans job, men i sidste ende lykkedes det i stedet Altman og hans mange støtter at få bestyrelsen til at trække sig. Der blev udpeget en ny bestyrelse med medlemmer, der var mindre bekymrede – herunder en repræsentant for Microsoft (uden stemmeret). Den kommercielle retning vandt med andre ord. OpenAI lå dog fortsat formelt set under en nonprofitbestyrelse.

Retssagerne hober sig op

OpenAI er i opgør med mange.

For eksempel strejkede både manuskriptforfattere og skuespillere i 2023 over dårlig løn. De var yderligere bekymrede for, at AI ville føre til forringelse af deres vilkår. En frygt var, at AI vil udkonkurrere dem, bl.a. ved hjælp af deep fakes, der kan klone dem og deres stemmer.

Andre kunstnere, fotografer og grafikere, har sagsøgt OpenAI (og andre generative AI-tjenester) for ophavsrettighedskrænkelse ved at have trænet ChatGPT og Dall-E på deres menneskeskabte indhold.

Medier føler sig truet

Publicistiske medier er også på barrikaderne. Mange har indført tekniske blokader, som gør, at OpenAI ikke længere kan høste og lære af deres originale indhold uden tilladelse. En AI-tjeneste, der ønsker at være opdateret, er nødt til løbende at 'skrabe' værdien ud af indhold på nettet, men det satte mange publicistiske medier altså en stopper for – efter at de var blevet 'berøvet' en gang.

OpenAI og andre argumenterer for, at de ikke har krænket nogens rettigheder i traditionel forstand, fordi de bare har læst eller set på indholdet og lært af det og dermed skaber helt nye 'værker' uden at kopiere andre. OpenAI mener, at det, de gør, er såkaldt 'fair use', som bør tillades for at sikre innovation og vækst.

Flere medier føler sig med rette truet af generativ AI. Nogle satser på at få etableret klækkelige licensbetalingsordninger i kølvandet på retssager og eventuelle forlig. Både Associated Press og den tyske mediekoncern Axel Springer etablerede dog allerede licensaftaler med OpenAI i 2023. Disse aftaler er dog hemmelige.

New York Times mod OpenAI

Også The New York Times har været i forhandling med OpenAI, men OpenAI ville åbenbart ikke betale nok for den originale faktatjekkede journalistik. I hvert fald anlagde The New York Times i slutningen af 2023 sag mod OpenAI for at krænke deres ophavsret.

Det er en sag som andre publicistiske medier verden følger med spænding, da de nye AI-baserede tjenester – modsat Google og Facebook – ikke skaber trafik til deres hjemmesider og dermed mulighed for at få nye betalende kunder.

Er det de facto Microsoft?

Endnu en sag kan ramme OpenAI. I begyndelse af 2024 drog EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager til Silicon Valley. Formålet var at besøge OpenAI og få belyst, hvor integreret OpenAI og Microsoft egentlig er.

Hvis Microsoft havde forsøgt at købe OpenAI, ville giganten næppe have fået lov til det af konkurrencemæssige årsager. I stedet har Microsoft finansieret udviklingen af OpenAI og dermed opnået væsentlige fordele, idet alle gigantens produkter efterhånden er blevet integreret med OpenAI's generative AI.

Arbejdsmiljøet kan misforstås som kultagtigt

Spørger man ChatGPT, hvordan det er at arbejde for OpenAI, får man blandt andet følgende svar:

ChatGPT: "At arbejde hos OpenAI tilbyder en unik og stimulerende oplevelse."

Spørges der opfølgende: "Okay, giv mig den sande version. Er det ikke som at arbejde for en kult?" svares fx:

ChatGPT: "Medarbejdere i organisationer som OpenAI er ofte dybt passionerede omkring AI og dens potentiale. Det kan skabe en stærk følelse af fællesskab og formål, som af udenforstående kan misforstås som kultlignende."

Læs mere i Lex

Eksterne links

OpenAI

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for IT-virksomheder

Peter Møller Christensen

Journalist