iod

Jod er et essentielt sporstof, der indgår i dannelsen af skjoldbruskkirtlens hormoner, thyroxin (T4) og trijodthyronin (T3). Hormonerne regulerer kroppens stofskifte og er nødvendige for normal vækst, udvikling og hjernefunktion. Derudover har jod betydning for immunfunktion og cellulære antioxidative processer, men disse funktioner er mindre veldokumenterede end dets rolle i skjoldbruskkirtlens hormonproduktion

Jod findes især i fisk, skaldyr, tang, mælk, mejeriprodukter, æg og jodberiget salt. Indholdet i plantefødevarer afhænger af jordens naturlige jodindhold, som varierer betydeligt mellem forskellige geografiske områder. Den danske jord er generelt relativt jodfattig, især i områder langt fra kysterne. Historisk har dette været en væsentlig årsag til, at jodmangel og struma (forstørret skjoldbruskkirtel) var udbredt i Danmark, og baggrunden for indførelse af berigelse af salt.

Det anbefalede daglige indtag er 150 µg for voksne. Behovet stiger under graviditet til 220 µg dagligt og under amning til 290 µg dagligt, fordi jod er afgørende for barnets neurologiske udvikling.

Jod er nødvendigt for syntesen af skjoldbruskkirtelhormoner, som regulerer energistofskifte, varmeproduktion, proteinsyntese og en række enzymatiske processer. Hormonerne spiller desuden en central rolle i udviklingen af fosterets og spædbarnets hjerne og nervesystem.

Utilstrækkeligt jodindtag medfører nedsat produktion af skjoldbruskkirtelhormoner. Kroppen reagerer ved øget udskillelse af hormonet TSH, hvilket kan føre til forstørrelse af skjoldbruskkirtlen (struma). Ved mere udtalt mangel kan der udvikles for lavt stofskite (hypothyreose eller myxødem) med symptomer som træthed, nedsat fysisk og mental ydeevne, vægtøgning samt nedsat fertilitet.

Under graviditet kan alvorlig jodmangel medføre spontan abort, dødfødsel og varige skader på barnets hjerneudvikling. Jodmangel er en af de vigtigste forebyggelige årsager til nedsat mental udvikling på verdensplan.

Et for højt indtag kan også fremkalde sygdom. Hos disponerede personer kan store mængder jod udløse både forhøjet og nedsat stofskifte samt forværre eksisterende sygdomme i skjoldbruskkirtlen. Særligt visse tangprodukter kan indeholde meget store og varierende mængder jod.

Jod findes i kosttilskud som kaliumjodid, natriumjodid, multivitamin-mineralpræparater og tangbaserede produkter. Tilskud kan være relevante for personer med lavt jodindtag, for gravide og ammende samt for personer med dokumenteret jodmangel. Personer med kendt skjoldbruskkirtelsygdom bør dog være forsigtige med jodtilskud og søge lægelig rådgivning før brug.

Ved atomulykker eller andre radioaktive udslip kan myndighederne anbefale indtagelse af højdosis jod i form af kaliumjodidtabletter. Formålet er at mætte skjoldbruskkirtlen med ikke-radioaktivt jod, så optagelsen af radioaktivt jod reduceres. Beskyttelsen er rettet mod skjoldbruskkirtlen og ikke mod andre radioaktive stoffer. Behandlingen bør kun anvendes efter anbefaling fra sundheds- eller beredskabsmyndigheder, da unødvendig brug kan medføre bivirkninger og forstyrrelser af skjoldbruskkirtlens funktion. Dette er en særlig beredskabsforanstaltning og må ikke forveksles med almindelige kosttilskud med jod.

Jod er et nødvendigt sporstof for normal funktion af skjoldbruskkirtlen og for udviklingen af hjernen, især under fosterlivet. Både mangel og overskud kan føre til sygdom. En varieret kost med jodholdige fødevarer og brug af jodberiget salt er for de fleste tilstrækkeligt til at dække behovet, mens kosttilskud kan være relevante i særlige risikosituationer.