Adolph Carl var en tysk landskabsmaler, der var født i byen Kassel i kurfyrstendømmet Hessen. Han blev knyttet til Danmark gennem sin uddannelse ved Kunstakademiet i København i årene 1832-1834. I hans tidlige landskaber bearbejdede han naturindtryk med en lovende friskhed. Han opnåede en vis anerkendelse i Tyskland, hvor han boede i Hamburg fra 1841, men de få kendte senere værker er præget af gentagelser og rutine.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.