Detroit

I løbet af 1800-tallet udvikledes der i byen en stærk industri, hvor bl.a. fødevare-, stål- og kemisk industri tiltrak mange europæiske arbejdere. Allerede i slutningen af 1800-tallet var Detroit blevet til en stor fabriksby.

Grundlæggelsen af "The Big Three" kort efter århundredskiftet — bilgiganterne Chrysler, Ford og General Motors — satte yderligere fart i immigrationen, som efter lavkonjunktur og nye indvandringslove afløstes af et stort antal sorte tilflyttere under 2. Verdenskrig og frem til 1960'erne. Byens erhvervsudvikling førte også en stor befolkningsvækst med sig. I 1920 var Detroit i 1920 var USA's fjerde største by.

Siden efterkrigstiden har Detroit oplevet en drastisk tilbagegang, der især hænger sammen med USA's afindustrialisering. Gentagne kriser i bilindustrien med mange fabrikslukninger, høj arbejdsløshed og stor afvandring til følge er gået hårdt ud over byen. Byen nåede sit befolkningstalsmæssige højdepunkt i 1950 med 1.849.500 indbyggere. På dette tidspunkt havde byen nogle af USA's bedst lønnede jobs i industrien, men over de følgende 30 år faldt indbyggertallet med 647.000 indbyggere. I 2020 nåede befolkningstallet ned på 639.100 indbyggere. Byen mistede således 65 % af sin befolkning på 70 år. Denne affolkning er meget voldsom, men der var bredere set i USA en del byer, som oplevede store problemer (inklusiv affolkning) i denne periode som fx St. Louis, Chicago, Philadelphia og Baltimore. Dette omtaltes gerne som storbykrisen (the urban crisis).

Så sent som år 2000 var Detroit stadig at finde på listen over USA's ti største byer (som nr. 10), men byen er i dag blot USA's 26. største.

Kontrasten mellem rige og fattige og spændingen mellem sorte og hvide er flere gange kommet til udtryk i arbejdskampe og raceuroligheder. Efter en af de blodigste opstande, der kostede mere end 40 mennesker livet og anrettede skader for op imod 500 millioner dollars, igangsattes i 1967 et omfattende byfornyelsesprojekt, hvorefter ca. 15% af boligerne i downtown blev saneret. Til de synlige resultater hører et skinnende højhuskompleks ved havnefronten, Renaissance Center, der sammen med Civic Center og Joe Louis Sports Arena (opført efter 2. Verdenskrig) står som symbol på det nye Detroit.

Byens tilnavn, The Motor City, genfindes i pladeselskabet Motown, der lancerede en lang række sorte grupper i 1960'erne. Det gamle pladestudie, der fungerede 1959-1972, er senere omdannet til museum.

Andre eksempler på den sorte kulturs betydning, bl.a. inden for professionel boksning og anden sport, kan ses på Museum of African-American History. Museet ligger i et stort kulturcenter sammen med bl.a. Detroit Institute of Art, der i sin store samling af nutidskunst rummer mexicaneren Diego Riveras enorme fresko Detroit Industry (1933). Byens største seværdigheder, Henry Ford Museum og Greenfield Village, findes i forstaden Dearborn.

Detroit har en mindre bybane, The People Mover, der siden 1987 har betjent bymidten med en 4,7 km lang højbane. Med moderne kunst på stationerne sætter den sit præg på bybilledet, men passagertallet har været stærkt faldende siden de første år.

Detroit er velrepræsenteret i amerikansk elitesport, idet byen har et hold i hver af de fire største sportsgrene i USA: Baseball (MLB), basketball (NBA), ishockey (NHL) og amerikansk fodbold (NFL) i form af hhv. Detroit Tigers, Detroit Pistons, Detroit Red Wings og Detroit Lions. I alt tolv af USA's storbyer har hold i disse fire ligaer, men flere og flere holds stadioner ligger uden for den by, de har navn efter (fx ligger New York Giants' stadion i byen East Rutherford i New Jersey). Her skiller Detroit sig ud ved, at kun denne og tre andre byer har de fire holds stadioner placeret inde i selve byen.

Sportsligt har holdene åbnet en god del succes. Detroit Tigers har vundet fire mesterskaber (1935, 1945, 1968 og 1984) og Detroit Pistons har vundet NBA-mesterskabet tre gange i hhv. 1989, 1990 og 2004. Ishockey-holdet Detroit Red Sox har haft den største sportslige succes af alle byens hold med i alt 11 Stanley Cup-mesterskaber i den amerikansk-canadiske liga NHL. Det er det højeste antal mesterskaber for alle de amerikanske hold i ligaen, kun overgået af Montréal Canadiens og Toronto Maple Leafs. NFL-holdet Detroit Lions vandt NFL-mesterskabet i 1935, 1952, 1953 og 1957. Men siden 1967, hvor den første Super Bowl blev afholdt, har holdet aldrig kvalificeret sig til at spille i denne finalekamp. Denne status deler holdet med kun tre andre af NFL's i alt 32 hold.

Detroit har længe haft et stærkt musikliv med en stor kulturel rækkevidde langt ud over USA’s grænser. I efterkrigstiden voksede der et miljø frem omkring jazzmusikken, som bl.a. blev bragt til byen via sorte amerikanere, der flyttede til USA’s storbyer nordpå – væk fra Sydens racehierarkier og diskrimination. I 1960’erne fik pladeselskabet Motown succes med at lancere soul-kunstnere som Stevie Wonder, Four Tops, Diana Ross & the Supremes, Jackson 5, the Spinners og Marvin Gaye. Aretha Franklin er en af byens nok mest berømte sangere, men hun udkom ikke på Motown.

I 1960’erne var byen også hjemsted for flere rockbands, der senere fik stor succes og et stort efterliv. MC5 og Iggy and the Stooges var vigtige forløbere for udviklingen af punkrock i Nordamerika. I 1980’erne markerede byen sig igen musikhistorisk ved at blive et vigtigt sted for technomusikkens skabelse og tidlige udvikling. Fra 1990’erne begyndte byens hiphop-miljø at markere sig i USA og internationalt. Hovednavnet var uden sammenligning Eminem, men miljøet producerede også navne som Obie Trice, D12, og Royce da 5'9".

• Lake Saint Clair
• Dearborn
• Michigan