Provence

Provence var i oldtiden befolket af ligurerne, men fra omkring 600 f.v.t. grundlagde grækere kolonierne Massalia (Marseille), Nikaia (Nice), Antipolis (Antibes), Athenopolis (Saint-Tropez) og Agatha (Agde). I 125 f.v.t. følte disse kolonier sig så truede af en keltisk-ligurisk alliance, at de søgte støtte fra Rom, der slog alliancen og erobrede området, som blev indlemmet i Romerriget. Provence blev herefter præget af romersk kultur.

I løbet af 400-tallet blev Provence først invaderet af visigoterne, dernæst af ostrogoterne og endelig af frankerne. I 500- og 600-tallet var området næsten uafhængigt og allierede sig i 700-tallet med araberne, som havde kolonier langs kysten. Efter Slaget ved Poitiers i 732 blev Provence indlemmet i Frankerriget.

Ved delingen af riget efter Karl den Store opstod kongedømmet Provence i 855-863 (Det cisjuranske Burgund). Efter en række arvestridigheder proklameredes i 879 det andet kongedømme Provence, der holdt til 934, og senere kongedømmet Arelat eller Burgund, der i 1032 kom ind under Det Tysk-romerske Rige. I 1125 blev Provence delt mellem Toulouse og Barcelona, og der opstod en stærk katalansk stat orienteret mod Middelhavet.

Albigenserkorstoget i begyndelsen af 1200-tallet blev begyndelsen på en langvarig proces, der førte til Provences indlemmelse i Frankrig. Karl 1. af Anjous giftermål i 1246 med arvingen til grevskabet lagde grunden til en nær tilknytning til Syditalien, som fortsatte helt frem til slutningen af 1400-tallet. I 1309 slog pavestolen sig ned i Avignon og residerede her frem til 1377.

I 1481 blev Provence indlemmet i Frankrig. 1500-tallet blev præget af religionskrigene og en stadig voksende kontrol fra centralmagtens side, der kulminerede under Ludvig 14. i anden halvdel af 1600-tallet. Gennem hele sin historie har Provence været præget af bykultur og byerhverv på bekostning af landbruget. Fra 1900-tallet af er turismen på grund af det milde klima blevet et af regionens vigtigste erhverv.

Vindyrkningen i Provence blev introduceret af grækerne.

Provence har ni vindistrikter med kvalitetsbetegnelsen AOC, Appellation d’Origine Contrôlée. Côtes de Provence er den største, efterfulgt af Coteaux d'Aix-en-Provence og Coteaux Varois en Provence. De øvrige 6 AOC-distrikter er Les Baux-de-Provence, Pierrevert, Bandol, Cassis, Bellet og Palette. Regionen har også adskillige områder med vin de pays-betegnelser, hvor Bouches-du-Rhône, nær Aix-en-Provence, er en af de mest almindelige, og den, man oftest ser i udlandet.

De vinmarker, der producerer Provence-vin, dækkede i 2024 et areal på 40.946 hektar. Det svarer til 5,5% af det franske vinareal. Den årlige produktion er på omkring 1,1 millioner hektoliter, og det meste er rosévin.

I begyndelsen af dette årtusinde opstod der en voksende interesse for at opkøbe vingårde i området hos velhavende udlændinge og multinationale selskaber, nogle gange som en del af en bredere strategi for at erhverve ejendomme i særligt eftertragtede områder, som Saint-Tropez-bugten. Det har medført protester fra de lokale bønder. En anden trussel mod det oprindelige erhverv er de stadig flere hedebølger, der rammer i løbet af sommeren.

• Provence-Alpes-Côte d'Azur
• Appellation d'Origine Contrôlée, AOC
• rosévin
• fransk køkken