Image

Treenigheden er i vestlig kristen kunst ofte blevet fremstillet som nådestolen: Den tronende Gud Fader holder sin korsfæstede Søn foran sig, mens Helligåndens due svæver over dem. Denne støbte og ciselerede sølvmedalje med en diameter på 10,3 cm er udført i 1544 af Hans Reinhard i Leipzig; med sit høje relief er den en teknisk præstation. Den befinder sig på Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling, Nationalmuseet.

.

Treenigheden er det kristne gudsbegreb, nemlig den opfattelse, at Gud som Fader, Søn og Helligånd på én gang er tre personer og ét væsen. Med treenighedslæren udtrykkes på én gang Guds evige væsen som kærlighed, nemlig kærligheden mellem Fader, Søn og Ånd, og Guds herredømme over historien, nemlig for så vidt som Gud både er skaber, opretholder og den, der kommer. Ligeledes udtrykkes det, at Gud netop som treenig i evighed er én.

Faktaboks

Også kendt som

Triniteten, Trinitatis; tidligere på dansk Trefoldigheden

Treenighedsteologien har ofte måttet bruge filosofiske begreber for at udtrykke den trinitariske gudstro, som også har inspireret megen kunst og symboldannelse.

Treenighedslærens historie og bibelske baggrund

I Det Nye Testamente fremtræder Gud som Jesu Kristi guddommelige Fader, som Jesus Kristus selv og som den guddomsånd, der ledsager Jesus Kristus og vidner om hans guddommelighed (fx Markusevangeliet 1,9-11; Johannesevangeliet 1,32-33 og 5,19-47; Romerbrevet 1,4). Dog var det først i oldkirken, at en treenighedslære blev udformet, og kirkens bekendelse til den treenige Gud fandt sin form (jævnfør Matthæusevangeliet 28,19); se den apostolske trosbekendelse.

I de østlige kirker blev bekendelsen til den treenige Gud hurtigt genstand for teologisk strid om forholdet mellem Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd; se fx den arianske strid.

Den nikænske trosbekendelse slog i 325 fast, at Sønnen er af samme væsen som Faderen. Faderens stilling er dog særlig, fordi Gud Fader er ophav til både Sønnen og Ånden. I den vestlige tradition anses Gud Fader som ophav til Gud Søn, mens Helligånden siges at "udgå" fra Faderen og fra Sønnen; herved betones også Kristi betydning for gudserkendelsen (se også filioque). I de treenighedsteologiske udkast, som blev frembragt i løbet af 1900-tallet, forsøgte man ikke sjældent at tænke den østlige og den vestlige tilgang til dette spørgsmål sammen.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig