Forside
|
 Ugens artikel  Lensgreve er en arvelig adelstitel i Danmark, og tidligere i Norge, indført af kong Christian 5. i 1671 under enevælden. Titlen er en praktisk betegnelse for de grever, der var lensbesiddere af grevskaber, indtil disse blev afviklet ved lensafløsningen (1919). Grevskaberne udgjorde store godskomplekser, såkaldte majorater, som kongen ophøjede til len med særlige privilegier og båndlagt arv (fideikommis). Titlen arvedes udelt efter førstefødselsret, i modsætning til øvrige grevetitler der kunne føres af flere linjer, og lensgreven ansås derfor som slægtens overhoved. Titlen er den højeste rang i den danske adel. Betegnelsen vandt for alvor indpas i midten af 1800-tallet, blev anvendt i Danmarks Adels Aarbog fra 1930'erne, og delvist i Hof- og Statskalenderen fra 1970'erne. Titlen blev indført ved kgl. forordning i 1671 som led i etableringen af en ny titelbaseret lens- og højadel i Danmark. Forordningen muliggjorde oprettelsen af grevskaber og baronier og var inspireret af kontinentaladlen, heriblandt især Storbritannien, Tyskland og Frankrig. Fra 1671 til 1849 blev der oprettet 32 grevskaber, og derudover tillagde kongen fra midten af 1700-tallet også enkelte slægter lensgreveværdigheden uden tilknytning til et territorialt len. Grundloven af 1849 forbød nyoprettelser og pålagde regeringen at afvikle alle len, hvilket formelt blev påbegyndt 70 år senere med lensafløsningsloven af 1919, hvorefter de 21 tilbageværende grevskaber gradvist overgik til fri ejendom, med tvungen jordafståelse til staten og oprettelse af såkaldte successorfonde. Fondene, der hovedsageligt bestod af obligationsbaseret kapital, bevarede primogeniturnedarvningen i to led, og nyderne af fondsmidlerne må/måtte fortsat føre titlen lensgreve. Pr. november 2025 er der i alt 13 nulevende lensgrever fordelt på de to kategorier: Seks lensgrever erholder titlen som sekundære besiddere af successorfonde (og bortfalder ved deres død), mens syv fører titlen i kraft kgl. patent, og kan videreføre den så længe slægten producerer agnatiske descendenter. (Læs mere..) Dagens skandinaviske artikel  Dick Gaughan (fødd 17. mai 1948) er ein skotsk musikar, songar og låtskrivar, særleg av folkesongar og sosiale protestsongar. Han blir rekna som ein av dei fremste låtskrivarane i Skottland. Det fyrste albumet til Gaughan, No More Forever, blei spelt inn i 1971. Alle songane bortsett frå ein er tradisjonelle. Unntaket er «The John Macleen March» av Hamish Henderson, ei hylling av den sosialistiske John Maclean i Glasgow og ein forsmak på dei mange politisk engasjerte songane Gaughan seinare skulle spela. Thatcher-regjeringa på 1980-talet galvaniserte Gaughan politisk. Han hadde aldri skjult den sterke sosialistiske trua si, og alle albuma hans hadde inkludert songar av slike forfattarar som Hamish Henderson, Ewan MacColl, Dominic Behan, Ed Pickford og Leon Rosselson. Les meir …Dagens skandinaviske artikel er fra nynorsk Wikipedia
 Fremhævede artikler
 Kategorier
 Aktuelle begivenheder
Angrebet på Iran • Grønlandskrisen • Ruslands invasion af Ukraine
 I dag Den 18. april: Zimbabwes uafhængighedsdag (1980) .jpg)
 Vidste du at... Fra Wikipedias nyeste artikler… .jpg)
 Nyligt afdøde 
 Dagens billede
| ||||||||||||||||
 Søsterprojekter Wikipedia ejes af paraplyorganisationen Wikimedia Foundation, som driver flere flersproglige og frie projekter hvor alle kan bidrage.  Wikipedia på andre sprog English | Føroyskt | Íslenska | Kalaallisut | Norsk (bokmål) | Nynorsk | Suomi | Davvisámegiella | Svenska
 Donationer Moderselskabet Wikimedia Foundation er uafhængigt af alle interesser og behøver derfor økonomisk støtte fra læsere og brugere for at holde driften i gang. Giv et bidrag til Wikimedia og vær med til at sikre udbygningen af de servere, som Wikipedia og søsterprojekterne afvikles på. |
.jpg)
