Kreta

Geologisk er Kreta en forlængelse af Pindos' tertiære kalkstensfoldebjerge. Der er frugtbare dale og mange kløfter, hvoraf den 16 km lange Samariakløft omgivet af et fredet naturområde er Europas længste. Kreta ligger i et tektonisk ustabilt område og har været ramt af mange ødelæggende jordskælv.

Fra Kretas tre største byer, Iraklio, Chania og Rethimno er der daglig bilfærgeforbindelse til Piræus, og fra Iraklio er der desuden store flyvebåde til Piræus. Øen har en motorvej langs nordkysten fra Chania i vest til Agios Nikolaos i øst.

Den kollektive trafik på Kreta er velfungerende med et udbygget net af busruter. Øen har to primære busnetværk (KTEL), som betjener ruten fra Chania til Rethimno samt ruten fra Iraklio til Lasithi. Busserne, der kører med intervaller på en time, har aircondition, ergonomiske sæder og rummelige bagagerum og tilbyder en sikker og effektiv vejtransport på tværs af øen.

Kreta betjenes af tre lufthavne. Der findes to internationale lufthavne, der er beliggende ved henholdsvis Chania på Vestkreta og Iraklio på den centrale del af Kreta, samt en mindre lokal lufthavn, der er beliggende ved Sitia på den østligste del af øen.

Iraklios eksisterende lufthavn har været i funktion siden 1940'erne og kan ikke længere håndtere tilstrømningen af rejsende. Lufthavnen er Grækenlands næsttravleste efter Athens internationale lufthavn. Derfor er en ny stor international lufthavn ved at blive bygget nær byen Kastelli omkring 39 km sydøst for Iraklio. Grundstenen til den nye lufthavn blev lagt i begyndelsen af 2020 og i oktober 2025 oversteg gennemførelsen af byggeriet de 65 procent. Man regner med at lufthavnen kan blive taget i brug i 2027. Den nye lufthavns placering inde i landet gør det muligt, ud over Iraklio, bedre at kunne betjene Kretas østlige og sydlige landområder.

I 1950'erne etablerede den amerikanske flåde en tilstedeværelse i Soudabugten ved Chania på Vestkreta, primært for at støtte operationer mod Sovjetunionen i Middelhavet. I 1969 blev der etableret en permanent amerikansk base, siden 1980 kendt som U.S. Naval Support Activity (NSA) Souda Bay. Basen beskæftiger omkring 1000 militære og civile medarbejdere.

NATO's vigtigste flådefacilitet er en havn på nordsiden af Soudabugten. Der er desuden en flyveplads (der også fungerer som en civil lufthavn), en lille græsk flådebase og havnebyen Souda. Havnen har dybvandskajpladser til store krigsskibe og er et vigtigt logistisk knudepunkt for skibe for at sikre, at krigsskibe er fuldt opbevaret og tanket på vej ind og ud af operationsområdet.

Kreta har typisk Middelhavsklima med lange, tørre og varme somre og korte, milde og regnfulde vintre. Bjergene deler øen op i et nordligt frugtbart og grønt maki-område og sletteland med frisk sommervind, meltemi, blæsende fra nord, og et sydligt tørt og tyndt befolket garrigue-område med subtropisk klima og en varm sommervind, livas, blæsende fra Sahara.

Skovning, overgræsning og skovbrande har begrænset skovområdet, der består af cypres, eukalyptus, platan, eg, valnød og ceder. Floraen er rig og meget varieret med et af Europas højeste antal endemiske arter, heraf mange krydder- og lægeurter, der kultiveres på det Mediterranske Agronomiske Institut i Chania. Jagt har reduceret dyrelivet, og i dag er der kun meget små bestande af vild bjergged (bezoarged), hjort, vildsvin, grævling samt stork, pelikan, hejre og lammegrib.

Landbruget er hovederhvervet med dyrkning af citrusfrugter, oliven, johannesbrød, tomater, kartofler, druer, hvede, æbler, ferskner, auberginer, agurker og meloner samt biavl, husdyr- og hyrdedrift.

Industrien er beskeden med fremstilling af føde- og drikkevarer, keramiske lerprodukter, cement, marmor, træ og kork, møbler, beklædning og fodtøj, metalprodukter, maskiner og souvenirs til turister.

Tilstrømningen af turister til Kreta fra 1980'erne og frem har været eksplosiv og særligt i løbet af 2020'erne er besøgstallene steget så voldsomt, at det nærmer sig definitionen på overturisme. I løbet af 2025 ankom over 6,2 millioner besøgende til Kreta, og antallet af besøgende forventes at vokse støt hvert år.

Størstedelen af turismeinfrastrukturen er koncentreret på øens nordkyst, hvor de store byer og de mange badestrande ligger. Lange strækninger af nordkysten samt sydøstkysten er blevet bebygget med voldsomme og dominerende hotelkomplekser og uskønne ferieboliger. De kulturelle og historiske monumenter er overfyldte og de naturlige, skrøbelige økosystemer samt byerne langs nordkysten på Kreta bliver overbelastede, især i sommermånederne. Sammen med turisme er handel og service i dag øens vigtigste erhverv.