Ependym er betegnelsen for et lag kubiske/cylindriske gliaceller, der beklæder hjernens hulrum (ventrikler) og rygmarvens centralkanal indvendigt. Cellerne er udstyret med gap junctions og kan hos voksne være forsynede med bevægelige fimrehår (kinocilier), som fremmer transporten af cerebrospinalvæske (liquor cerebrospinalis). De har dertil talrige mitokondrier, hvilket tyder på en vis produktiv virksomhed.

Faktaboks

Etymologi
Ordet ependym kommer af græsk epi 'på' og endyma 'klædning'.

Ependymcellerne i bunden af tredje ventrikel har lange udløbere og kaldes tanycytter. Deres funktion er ikke fuldt klarlagt, men det er diskuteret, hvorvidt de kan repræsentere neuronale stamceller.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig