De indoiranske sprog er den sydøstligste sproggren inden for den indoeuropæiske sprogæt. Indoiransk omfatter dels de indoariske sprog, dels de iranske sprog. Det er omstridt, om de såkaldte nuristansprog, der først er overleveret fra 1800-tallet, udgør en selvstændig tredje sproggren.
Både den indoariske og den iranske sproggren omfatter en række af Asiens gamle kultursprog, herunder sanskrit og oldpersisk, og i øvrigt nogle af de tidligst overleverede indoeuropæiske sprogtrin, vedisk og avestisk. De indoiranske oldsprog er samtidig på mange punkter nogle af de mest arkaiske indoeuropæiske sprog, hvilket gør, at de er af stor betydning for den sammenlignende sprogvidenskabs forsøg på at rekonstruere det indoeuropæiske grundsprog.
Det fælles indoiranske grundsprog, urindoiransk, er ligesom det indoeuropæiske ikke overleveret og må på samme måde rekonstrueres på basis af overleverede ordformer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.