De indoiranske sprog er den sydøstligste sproggren inden for den indoeuropæiske sprogæt. Indoiransk omfatter dels de indoariske sprog, dels de iranske sprog. Det er omstridt, om de såkaldte nuristansprog, der først er overleveret fra 1800-tallet, udgør en selvstændig tredje sproggren.

Både den indoariske og den iranske sproggren omfatter en række af Asiens gamle kultursprog, herunder sanskrit og oldpersisk, og i øvrigt nogle af de tidligst overleverede indoeuropæiske sprogtrin, vedisk og avestisk. De indoiranske oldsprog er samtidig på mange punkter nogle af de mest arkaiske indoeuropæiske sprog, hvilket gør, at de er af stor betydning for den sammenlignende sprogvidenskabs forsøg på at rekonstruere det indoeuropæiske grundsprog.

Det fælles indoiranske grundsprog, urindoiransk, er ligesom det indoeuropæiske ikke overleveret og må på samme måde rekonstrueres på basis af overleverede ordformer.

Lydforhold

De indoariske oldsprog, vedisk, sanskrit og det sparsomt og indirekte overleverede mitanni-indisk, er som hovedregel mere arkaiske end de iranske; dog er indoarisk karakteriseret ved udviklingen af en række retroflekse lukkelyde, ṭ, ṭh, ḍ, ḍh og en retrofleks nasal , der kontrasterer med dentalt t, th, d, dh, n, et træk, der er bevaret i de fleste nyindoariske sprog.

De indoiranske sprog er satemsprog

De indoiranske sprog hører til de såkaldte satemsprog, idet indoeuropæisk palatalt * er blevet til en sibilant (se kentum- og satemsprog), jf. skemaets eksempel 4 nedenfor.

Ligesom på de øvrige satemsprog sker der desuden en sekundær palatalisering foran oprindelige (dvs. indoeuropæiske) fortungevokaler; fx bliver det velære *k og det labiovelære *kw begge til indoiransk *k, men de bliver til den palatale lukkelyd c foran i og y samt foran a, hvor denne kommer af indoeuropæisk *e; jf. eksempel 5 i skemaet.

Eksempler på lydforandringer fra indoeuropæisk til indoiransk

En række lydudviklinger er fælles for de indoariske og de iranske sprog og kan således rekonstueres for det indoiranske grundsprog. Flere af disse udviklinger angår vokalerne. Blandt de centrale udviklinger er:

  • Det indoeuropæiske grundsprogs vokaler *e og *o bliver begge til indoiransk kort a, og de lange vokaler og *ō bliver tilsvarende til langt *ā; jf. eksemplet 1 i skemaet nedenfor.
  • de indoeuropæiske vokaliske nasaler * og * bliver til indoiransk *a, foran vokal dog til henholdsvis am- og an-. Jf. skemaets eksempel 2.
  • vokalisk laryngal, skrevet ǝ eller , bliver til indoiransk i, men kan dog senere bortfalde på iransk. Jf. eksempel 3.

I mange tilfælde består forskellen mellem de to grene i, at der er sket en videreudvikling i den ene, oftest iransk, mens den anden sproggruppe, oftest indoarisk, blot har bevaret de gamle indoeuropæiske træk. Det gælder eksemplerne 6-9 i nedenstående skema:

  • Det indoeuropæiske grundsprogs stemte aspirerede klusiler *, * og * bevaredes på (ur-)indoarisk, men mistede deres aspiration på (ur-)iransk og blev til *b, *d og *g (jf. eksempel 6 i skemaet nedenfor).
  • klusiler bliver i iransk til frikativer undtagen foran *n samt foran og efter klusil, men bevares på indoarisk (jf. skemaets eksempel 7)
  • Den indoeuropæiske sibilant *s bliver i visse forbindelser til *h på iransk, men bevares på indoarisk (jf. eksempel 8)
  • de korte diftonger *ei, *ai og *oi monoftongiseres på indoarisk, dog ikke på mitanni-indisk og dermed ikke i det ældste indoarisk, mens de bevares på iransk (eksempel 9.)

Skema over lydforandringer i indoiransk

I skemaet er forbindelsen til moderne indoeuropæiske sprog er belyst med eksempler fra engelsk, tysk og fransk. Ordenes betydninger svarer i de fleste tilfælde til den indoeuropæiske grundbetydning.

indoeuro- pæisk (rekon- strueret) indoarisk (sanskrit) iransk (avestisk) klassisk græsk latin moderne sprog
1 e og o til a *ménos 'sind, tanke' mánas manah ménos eng. mind
2 m̥ og n̥ til a foran konsonant *n̥-ĝn̥h₃tos 'ukendt' á-jñātas á-gnōtos i-gnōtus eng. un-known
3 H̥ til i mellem konsonanter *ph₂tér- 'fader' pitár- pitar- patḗr pater ty. Vater
4 k̂ til sibilant *k̂m̥tóm 'hundrede' śatám satǝm (he)katón centum fr. cent
5 k og kw til k eller c *-kwe 'og' -ca -ca -te -que
6 bʰ, dʰ, gʰ til b, d, g på iransk *bʰéreti 'han bærer' bhárati baraiti phérei fert eng. (she)bears
7 p til f på iransk *pro 'frem' pra fra pro pro fr. pour
8 s til h på iransk *sédos 'sæde' sádas hadiš hédos sedēs ty. Sitz
9 monofton- gisering på indoarisk *h₁éi̯ti 'han/hun går' éti aēiti eĩsi it fr. (il) ira

Ordforråd

Overensstemmelsen i ordforråd mellem de indoariske og de iranske oldsprog er så stor, at hele vers fra de iranske Avestatekster ord for ord kan omsættes til det indoariske sprog vedisk blot ved at iagttage de respektive lydændringer; således ville følgende passus fra Avesta (Yasht 10.6):

təm amavantəm yazatəmsūrəm dāmōhu səvištəmmiϑrəm yazāi zaoϑrābyō,...

'Den mægtige gud, helten, den stærkeste blandt skabningerne, Mithra, vil jeg ære med drikofre' lyde omtrent således på vedisk:

tám ámavantaṃ yajatáṃśūraṃ dh́āmasu śáviṣṭhammitráṃ yajai hótrābhiḥ

Morfologi

Såvel de indoariske som de iranske sprog har fra oldtiden til vore dage udviklet sig fra meget flekterende sprog til overvejende analytiske.

Det ældste trin af indoiransk bevarer i meget høj grad de komplicerede indoeuropæiske bøjningssystemer; således der i både nominal- og verbalsystemet kontrast mellem singularis, dualis og pluralis. Nominalsystemet omfatter op til otte kasus.

Verbalsystemet

Verberne har på de ældste indoiranske sprog diateserne aktiv, medium og en nyudviklet passiv samt et differentieret modussystem: indikativ, konjunktiv, optativ, imperativ og injunktiv. Aspekt/tempussystemet omfatter præsens/imperfektum, aorist, futurum, perfektum; hertil kommer pluskvamperfektum, der er en indoiransk innovation, samt en række infinitte verbalformer foruden de sekundære verbalsystemer kausativ, intensiv og desiderativ, der angiver en ønsket verbalhandling, fx sanskrit jijñāsate 'han ønsker at vide' af roden jñā 'vide'.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig