-Um, stednavneendelse og -efterled af forskellig oprindelse: 1) en gammel bøjningsendelse, der angiver dativ pluralis; den præposition, der har fremkaldt dativformen, er forsvundet i danske stednavne, jf. oprindelige naturnavne som Toftum, Dalum og Risum, der er bøjningsformer af hhv. toft, dal og ris 'krat'. Navne af denne art er almindeligvis ældre end ca. 1300. 2) efterled udviklet af glda. hēm 'bygd, bebyggelse'; forled kan bl.a. være ord for jordbund, fx ør og kis 'grus' i Ørum og Kisum, kulturplanter, fx korn, byg, rug og havre i hhv. Kornum, Bygum, Roum og Havrum, samt terrænformationer, fx glda. hall 'skråning' i Haldum og horn 'fremspring' i Hornum. Hedensk kult afspejles i Vium, hvis forled er vi 'hedensk helligdom'. Denne gruppe stednavne dateres almindeligvis til folkevandringstiden.