Image
Elektronmikroskopisk billede af en rød blodcelle, som er inficeret af Plasmodium falciparum.
Af /National Institute of Allergy and Infectious Diseases, National Institutes of Health.
Licens: CC BY NC 2.0

Malaria er en alvorlig infektionssygdom, der er forårsaget af plasmodiumparasitter (hæmosporidier). Parasitten er udbredt i de fleste tropiske og subtropiske egne i Afrika, Asien og Latinamerika.

Faktaboks

Etymologi
af italiensk mala aria 'dårlig luft', efter teorien om miasma, dvs. en tro på, at sygdommen forvoldes af urenheder i luften fra sumpe.
Også kendt som

sumpfeber, koldfeber (ældre betegnelse)

Forekomst

Malaria var i 2023 årsag til ca. 263 mio. sygdomstilfælde og 597.000 dødsfald, især blandt børn. I Danmark ses 80-100 tilfælde årlig (2018), især efter rejser til Afrika.

Sygdommen fandtes indtil 1920'erne også i tempererede egne, fx på Lolland, men forsvandt, som følge af bl.a. bedre levevilkår og boligforhold.

Historisk baggrund

Den oldgræske læge Hippokrates har givet den tidligste beskrivelse af malaria, som dengang var udbredt i Middelhavslandene. Endnu i 1800-tallet blev malaria anset for at skyldes skadelige faktorer i luften, såkaldt miasma, indtil Alphonse Laveran i 1880 påviste parasitterne i malariapatienters blod, og Ronald Ross i 1895 klarlagde malariamyggens rolle.

Smitte med malaria

Hos mennesker sker smitte ved stik af inficerede hunmyg af slægten Anopheles (se malariamyg). I sjældne tilfælde kan malariasmitte også forekomme ved blodtransfusion, samt overføres ved fødslen.

Arter af Plasmodium

Image
Malariamyggen Anopheles gambiae er den hyppigste vektor for malaria i Afrika. Myg af slægten Anopheles kan bl.a. kendes på, at de løfter det bageste benpar, når de er i hvile. Det gælder dog ikke, når de stikker.
Malariamyg
Af /Science Photo Library/Ritzau Scanpix.

Malaria forårsages af forskellige arter af Plasmodium, som kan inficere krybdyr, fugle og pattedyr. Hos mennesker skyldes malariasygdom arterne:

  • P. falciparum
  • P. malariae
  • P. ovale
  • P. vivax

Arterne varierer i udbredelse og sygdomsforløb og udelukkende inficerer mennesker. Desuden forekommer abemalaria, P.knowlesi, der findes i Sydøstasien og kan ses blandt rejsende til jungleområder. Malariasygdomme fremkaldt af P. falciparum og P. vivax er langt de hyppigste.

Falciparummalaria udgør de alvorligste tilfælde og 90 procent af tilfælde erhverves i Afrika.

Symptomer ved malaria

Image
Malaria-parasit (blå til højre) trænger ind i en blodcelle (rød til venstre). Billedet er taget ved scanning med elektronmikroskop og farvelagt. Det lille billede nederst i højre hjørne er stærkere forstørret.
Af /National Institute of Allergy and Infectious Diseases, NIH.
Licens: CC BY NC 2.0

Alle malariatyper forårsager karakteristiske, gentagne feberanfald med kulderystelser efterfulgt af svedudbrud. Parasitterne ødelægger de røde blodlegemer, hvorfor der efterhånden tilkommer blodmangel (anæmi) og miltforstørrelse.

Ved falciparummalaria begynder sygdommen 1-2 uger efter smitte, og ofte er der vedvarende høj feber med udtalt blodmangel og risiko for død efter blot få dage.

Sygdommen kan kompliceres af hjernepåvirkning (cerebral malaria) eller nyrepåvirkning pga. urinudskillelse af store mængder hæmoglobin fra nedbrudte røde blodlegemer (blackwater fever).

Ved de mindre alvorlige tilfælde fortsætter feberanfaldene gennem flere uger.

Diagnosen

Diagnosen stilles ved påvisning af plasmodier ved mikroskopi af blod, ved hurtigtest på blod eller ved PCR-undersøgelse på blod.

Malarialægemidler

Både behandling og forebyggelse af malaria vanskeliggøres af en tiltagende udbredelse af lægemiddelresistente parasitter, især falciparumparasitter. Anbefalingerne skifter derfor med års mellemrum.

Lægemidlet Artesunate® er blevet førstevalgsbehandling af alvorlig malaria indenfor de sidste år. Til tilfælde af ukompliceret malaria anvendes Artemesinin kombinationsterapi. Ved behandling af de godartede malariatilfælde suppleres med primakin, der især rammer hvilende parasitter i leveren.

Nobelpris for malariabehandling

En kinesisk forskergruppe har over mange år isoleret en gruppe af nye kemiske forbindelser, artemesininer, hvor flere har vist god effekt ved malaria, det udløste en Nobelpris i 2015 til gruppens leder, professor Tu Youyou.

Tidligere behandlinger

Image
Flaske med kininsulfat fra 1800-tallet. I flere hundrede år var kinin det eneste virksomme middel mod malaria. Det udvindes af barken fra kinatræer (Cinchona spp.), selv om det i dag også kan syntetiseres.
Kininsulfat
Af /Science Photo Library/Ritzau Scanpix.

Kinin har været anvendt i flere århundreder, og anvendes nu sjældent til behandling af malaria. Bl.a. pga. risiko for bivirkninger.

Tidligere har både klorokin og meflokin været anvendt forebyggende mod malaria, de er dog i dag helt afløst af et kombinationspræparat imellem proguanil og atovaquon, eller doxycyklin.

Forebyggelse af malaria

Image
I Ghana sprøjtes et hus med insekticider for at nedbringe antallet af myg og dermed mindske risikoen for malaria. Foto fra 2018.
Malariabekæmpelse
Af /AFP/Ritzau Scanpix.

Ved rejser til malariaområder bør sygdommen søges forebygget dels ved at begrænse myggestik med spray, brug af imprægnerede net og påklædning, og i områder med megen malaria ved forebyggende behandling med lægemidler. Beskyttelsen er aldrig helt sikker, og ved alle febersygdomme efter rejser til endemiske områder bør der undersøges for malaria. Hos børn, der vokser op i endemiske områder og oplever gentagne malariatilfælde, opstår en delvis immunitet, der dæmper, men ikke udrydder infektionen.

Vacciner mod malaria

I 2021 anbefalede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) brugen af vaccinen RTS,S/AS01 (RTS,S) til børn i højrisikoområder. Forsøg har vist, at vaccinen kan reducere tilfælde af malaria forårsaget af P. falciparum signifikant, en ca. 30 procents reduktion, blandt børn født og opvokset i områder med megen malaria. Vaccinen regnes ikke for effektiv nok, og har ikke været testet blandt rejsende til malaria-endemiske områder.

Fra 2023 har WHO godkendt en anden vaccine R21/Matrix-M (R21) ligeledes til forebyggelse af malaria hos børn der lever i områder med megen malaria. Der er ingen sammenlignende undersøgelser af de 2 vacciner, men R21 har i de foreløbige undersøgelse givet 77 % beskyttelse mod malaria i det første år efter administration. Denne vaccine er ligeledes ikke tilgængelig for rejsende og ikke testet på ikke-immune rejsende.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig