ADL er et begreb, der beskriver aktiviteter i dagliglivet, og det bruges bredt inden for social- og sundhedssektoren, især i ergoterapi, fysioterapi, pædagogik og sygepleje. Det anvendes som en del af et habiliterende, rehabiliterende eller recovery-forløb inden for alle sektorer og aldersgrupper. ADL indeholder meningsfulde og målrettede aktiviteter, som mennesker udfører igennem livet.

Faktaboks

Etymologi

ADL kommer fra engelsk activities of daily living ‘aktiviteter i dagliglivet’

Også kendt som

Almindelig daglig levevis, almindelig daglig livsførelse eller almindelige daglige gøremål

En sundhedsprofessionel, fx en ergoterapeut, bruger en ADL til at:

  • Lave en ADL-vurdering
  • Vurdere funktionsevne hos mennesker, især ældre eller mennesker med nytilkomne eller kroniske sygdomme, skader eller handicap.
  • Planlægge et habiliterende, rehabiliterende eller recovery-forløb med tilhørende støtteforanstaltninger
  • Dokumentere udvikling eller tilbagegang i ADL-funktionen eller funktionsevne.
  • Bestemme behov for hjælp, fx hjælpemidler, hjemmehjælp eller andre støtteordninger.
  • Understøtte visitation fx til plejehjem eller andre tilbud.

ADL's hovedkategorier

ADL opdeles i to hovedkategorier: Basale (BADL) eller personlige (personal eller physical) ADL-funktioner (PADL) og instrumentelle ADL-funktioner (IADL).

Basale eller personlige ADL-funktioner

Disse er grundlæggende funktioner, som er nødvendige for personlig overlevelse og hygiejne:

  • Mobilitet (komme ud af sengen, gå, forflytning)
  • Personlig hygiejne (vask, bad, tandbørstning)
  • Påklædning (tage tøj af og på)
  • Spisning (kunne føre mad til munden og tygge/synke)
  • Toiletbesøg (kontinens og brug af toilet)
  • Varetagelse af eget helbred (herunder søvn og hvile, håndtering af medicin mv)

Begrebet physical ADL stammer fra den traditionelle tænkning bag fysiurgisk rehabilitering og repræsenterer en forståelse, hvor nedsat ADL-evne skyldes nedsat fysisk formåen. Imidlertid kan nedsat ADL-evne lige så vel stamme fra medfødte, udviklingsbetingede eller erhvervede nedsatte kognitive og mentale funktioner. Således kræver ADL ikke kun fysisk formåen, fx i form af at kunne gribe og holde om genstande og opretholde balance, men også kognitive og mentale, herunder eksekutive, funktioner, fx i form af at kunne planlægge en aktivitetsudførelse i en logisk rækkefølge, i relevante omgivelser og med brug af de rette redskaber, samt mestre dette trods forstyrrelser.

PADL er kendetegnet ved, at aktiviteterne foregår stort set dagligt og er nødvendige for alle mennesker uanset alder, køn, boligforhold, kultur, religion eller sociale forhold. De dækker grundlæggende fysiologiske og personlige behov, og kan en person ikke udføre aktiviteterne selv, bliver denne afhængige af andre – opgaverne kan ikke udelades. Karakteristisk for PADL er, at udførelsen afhænger af kultur og omgivelser, herunder hvordan, hvornår, med hvem etc. en given aktivitet udføres. Selv om alle fx har brug for at kunne indtage føde samt holde sig rene, er der store forskelle på, hvordan disse aktiviteter udføres.

Instrumentelle ADL (IADL)

Instrumentelle ADL er mere komplekse aktiviteter, som kræver større kognitive og fysiske evner. Mestring af disse er nødvendigt for at kunne bo selvstændigt uden tilsyn:

  • Brug af telefon og teknologi
  • Håndtering af økonomi
  • Indkøb
  • Madlavning og måltidsforberedelse
  • Pasning af familie (børn, forældre, partner)
  • Rengøring og tøjvask
  • Transport og planlægning af rejser

IADL klassificeres som instrumentelle ud fra en forståelse af, at det er aktiviteter, som kræver anvendelse af redskaber. Imidlertid kræver de fleste PADL også brug af redskaber, så begrebet er ikke særlig indlysende. IADL repræsenterer komplekse, udadrettede opgaver, som er nødvendige for at kunne leve et selvstændigt liv i eget hjem. De stiller generelt både høje krav til den enkeltes motoriske funktionsevne, samt til problemløsning, social kompetence og til at interagere med omgivelserne.

Sammensætningen af IADL i det enkelte menneskes liv er tæt knyttet til det enkelte menneskes sociale roller, fx ægtefælle eller forælder, herunder hvordan den enkeltes opfattelse er af deres pligter i hverdagslivet. Dermed bliver fordelingen unik for den enkelte, baseret på behov og ønsker betinget af alder, erfaring, interesser, køn, kultur, livsstil, miljø og præferencer. Hvordan hver enkelt definerer og internaliserer sin rolleopfyldelse, ses igennem personens involvering i IADL. Herunder fordeling af opgaver i en familie, samt måden de udføres på, fx om mad tilberedes fra bunden eller købes færdiglavet. Samtidig varierer udførelsen efter lyst, tid og interesse. En del af opgaverne kan planlægges udført af andre, når man ikke længere selv kan. Fx kan man modtage hjælp til indkøb og rengøring fra den kommunale hjemmepleje eller fra familiemedlemmer, og den varme mad kan leveres igennem en kommunal eller privat madordning. Eftersom de fleste IADL-opgaver er mere komplekse end PADL-opgaver, kan reduceret IADL-evne udgøre en prædiktor for risiko for tiltagende afhængighed og svigtende helbred.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig