COBE var en amerikansk astronomisk satellit, der blev opsendt i 1989 med det formål at kortlægge verdensrummets mikrobølgebaggrundsstråling.
Faktaboks
- Etymologi
-
COsmic Background Explorer
- Også kendt som
-
COSPAR ID: 1989-089A
Ved at studere denne stråling har man fået vigtige informationer om de fysiske forhold i verdensrummet på udsendelsestidspunktet ca. 300.000 år efter big bang. COBE påviste for første gang områder på himlen med temperaturforskelle på 0,1 K, hvilket understøtter teorien om big bang.
De første ideer til COBE missionen blev fremsat i 1974, men missionsdesignarbejdet blev først påbegyndt i 1976. COBE blev deaktiveret den 23. december 1993. Kortlægningen af mikrobølgebaggrundsstrålingen er senere fulgt op af satellitterne WMAP (NASA) og Planck (ESA).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.