David Bohm

Bohm blev i 1947 ansat ved Princeton University, New Jersey. Under mccarthyismen rejste han til São Paulo i Brasilien, hvor han var professor fra 1950-1955, hvorefter han fik ansættelse i England, fra 1961 som professor ved London University.

Fra Bohms videnskabelige virke kendes Bohm-diffusion og Aharonov-Bohm-effekten (1956), som er et kvantemekanisk fænomen vedrørende påvirkning af ladede partikler i bevægelse uden for afskærmede elektromagnetiske felter.

Bohm har desuden udformet en teori om tolkning af kvantemekanikken ud fra såkaldte "skjulte variable". Til forskel fra fx Niels Bohr mener Bohm, at kvantemekanikkens genstand ikke blot bør være fysikkens instrumenter og måleresultater, men også den objektive "(kvante)virkelighed". I bogen Wholeness and the Implicate Order (1980, da. Helhed og den indfoldede orden, 1986) argumenterer Bohm for, at den håndgribelige virkelighed skal opfattes som en udfoldning af en dybere orden, der ligger indfoldet som i et hologram.

• kvantemekanik