EDI, Electronic Data Interchange, kategori af datakommunikation til elektronisk udveksling af handelsdokumenter som fx fakturaer og følgesedler. Brugen af EDI reducerer antallet af fejl i arbejdsgangen og muliggør hurtigere udveksling af dokumenter. Gennem standarder, bl.a. EDIFACT (Electronic Data Interchange for Administration, Commerce and Transport), defineres en række datatyper, der bruges i forretningsgange, fx datoer, beløb og fakturanumre. Brugen af EDI er af central betydning for den hurtige udvikling af elektronisk handel og forvaltning i begyndelsen af 2000-t., fx i sundhedsvæsenet, rejsebranchen, transportbranchen og finanssektoren, som alle arbejder mod standarder for EDI, herunder især brugen af XML.
Det sker
A.P. Møller
En dramadokumentar om A.P. Møller-dynastiet ruller over skærmen. Men hvem var virkelighedens Arnold Peter Møller, skibsrederen og industrimanden, som grundlagde de virksomheder, der udviklede sig til vore dages A.P. Møller-Mærsk-koncern?
Den store nytårsquiz
Quiz dig klogere på 2025 med 12 spændende spørgsmål – ét for hver måned af året, der gik.
Dark Sky
Vinterhimlen er mørk. Om man kan se stjernerne, kommer an på vejr og lysforurening. Dark Sky er områder, hvor man bedst kan se stjernehimlen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.