Faktaboks

Etymologi: Fijianerne kaldte deres hjemegn Viti, men nabofolket tonganerne kaldte det Fisi. Den angliserede stavemåde tog udgangspunkt i den tonganske udtale, og betegnelsen endte altså med at være Fiji.
Officielt navn: Fiji (engelsk)/Viti (fiji), Republic of Fiji/Matanitu ko Viti
Dansk navn: Fiji
Styreform: parlamentarisk republik
Hovedstad: Suva
Indbyggertal: 950.000 (nationalt estimat, 2025)
Areal: 18.270 km²
Indbyggere pr. km²: 49 (2019)
Officielt/officielle sprog: engelsk (officielt), fiji (officielt), hindustani
Religion: protestanter 45 % (metodister 34,6 %, Assembly of God 5,7 %, syvendedagsadventister 3,9 %, anglikanere 0,8 %), hinduister 27,9 %, katolikker 9,1 %, andre kristne 10,4 %, muslimer 6,3 %, ingen religion 0,8 %, sikher 0,3 %, andre 0,3 % (2007)
Nationaldag: uafhængighedsdagen den 10. oktober (1970)
Statsoverhoved: præsident Williame Katonivere (siden den 12. november 2021)
Statsminister: premierminister Sitiveni Rabuka (siden den 24. december 2022)
Møntfod: dollar
Symbol: den fijianske kano
Valutakode: FJD
Nationalsang: God Bless Fiji ('Gud velsigne Fiji')
Engelsk navn: Fiji, Republic of Fiji
Uafhængighed: den 10. oktober 1970 (fra Storbritannien)
Befolkningssammensætning: oprindelige fijianere 56,8 %, indere 37,5 %, folk fra øen Rotuma 1,2 %, andre 4,5 % (2007)
BNP pr. indb.: 35.496 kr. (2017)
Middellevetid: mænd 65,3 kvinder 69,4 år (2023)
Indeks for levevilkår, HDI: 0,731 (2023)
Indeks for levevilkår, position: 111 (2023)
Gini-koefficient: 30,7 (2019)
CO₂-udledning pr. indb.: 2,35 ton (2023)
Internetdomænenavn: .fj

Fiji (mørkegrønt) ligger i Oceanien (lysegrønt).

Fiji

Af Store norske leksikon og Lex.

Licens: CC BY NC ND 4.0

Fiji og de omkringliggende lande.

Fiji

Af Store norske leksikon og Lex.

Licens: CC BY NC ND 4.0

Fiji er et ørige og republik i Stillehavet, som indtil 1970 var en britisk koloni. Blandt de spredte og meget små nationer i regionen indtager Fiji en central rolle på grund af sin relative størrelse. Hovedstaden Suva rummer flere regionale organisationer, og lufthavnen i Nadi er centrum for flyvningen i den vestlige del af Stillehavet. Fiji ligger ca. 2000 km nord for New Zealand.

Nationalflag

Flaget blev antaget ved uafhængigheden i 1970 og forblev uændret efter militærkuppet i 1987.

Læs mere om Fijis nationalflag.

Historie

Øgruppen blev opdaget og koloniseret for ca. 3000 år siden. Først af austronesisk-talende folk fra det vestlige Stillehav og senere af melanesiske folk. Senere indvandringer fra andre øer gjorde Fiji til et mødested for melanesiske og polynesiske kulturpåvirkninger.

Læs mere om Fijis historie.

Klima og geografi

Fijiøerne består af to store og mere end 300 mindre øer med et 1,3 mio. km² stort havterritorium. Hovedøen Viti Levu udgør sammen med den nordlige naboø Vanua Levu 87 procent af arealet og rummer næsten hele befolkningen.

Læs mere om Fijis geografi.

Samfundsforhold og økonomi

Fiji har en stor landbrugssektor bygget op om selvforsynende småbrug. Hovedafgrøder er kokosnødder, kopra, ingefær, kassava, bananer, ris, sødkartofler, taro, kava, ananas og melbananer. Desuden er her skovindustri, en minesektor (guld, sølv og kobber) og fiskeri. Den traditionelt ensidige hovedøkonomi har været bygget op om sukkerproduktion, men den suppleres i stigende grad af letindustri og turismeindtægter. Tæt på 1 million turister besøger øgruppen om året. Men remittance economy, dvs. fijianske migranter i udlandet, der sender penge hjem, er en vigtig og stigende indtægtskilde for landet. Fiji er blandt de lande i verden, hvor flest sender penge hjem målt i forhold til BNP. Australien er største handelspartner efterfulgt af New Zealand, USA og Singapore.

Kultur og uddannelse

Fijiansk kultur er præget af adskillige folkebevægelser, siden de første austronesere og melanesere ankom for adskillige årtusinder siden. Europæernes ankomst og deres koloniale systems indførelse krævede importeret arbejdskraft fra især Indien og Kina. Når man taler om fijiansk kultur i dag, er der således både en oprindelig fijiansk kultur, som allerede er blandet af melanesiske polynesiske træk, men også en stor gruppe af indiske efterkommere af migranter. Skønt der er spændinger mellem befolkningsgrupperne, som også har ført til militærkup, er Fiji et multikulturelt samfund bestående af kulturelle træk fra de forskellige befolkningsgrupper, men også samspillet mellem øvrige Stillehavsøer,

Der er gratis skolegang, men børn af oprindelig fijiansk og efterkommere af indiske indvandrere går typisk ikke i samme skoler. Der er et universitet i Fiji, University of the South Pacific.

Sprog

De officielle sprog på Fijiøerne er standardfiji og engelsk. Fijisproget, som omfatter to ret forskellige dialektgrupper, tilhører den austronesiske sprogfamilie. Læs mere om Fijis sprog.

Forfatning

Republikkens forfatning fra 1990 indførte et tokammersystem og giver melanesierne ret til statsministerposten samt til 37 af de i alt 70 pladser i Repræsentanternes Hus. Læs mere om Fijis forfatning.

Klimaforandringerne

Som alle stillehavssamfund er også Fiji udsat for klimaforandringernes hærgen. En fjerdedel af befolkningen bor under en km fra kysten. Havet stiger med 6 mm om året (i Danmark er det 2 mm om året siden 1900). Man har allerede flyttet adskillige udsatte landsbyer til højere terræn, men langt flere er i farezonen. Regeringen har identificeret over 800 sårbare lokalsamfund. Der er ca. 60 % skov, og med et klimaaftryk på omkring 2½ ton per indbygger ligger Fiji lavt blandt verdens udledere af drivhusgasser. Cykloner bliver der sandsynligvis ikke flere af med stigende temperaturer, men de kommer til at være mere intensive. Temperaturstigningen rammer selvfølgelig også hårdt, når varmen i forvejen er tropisk. Fijis 10.000 km ² koralrev er truet af klimaforandringerne, det samme gælder mangroverne, der både er et vigtigt økosystem og en del af barrieren mod havet. Endelig udgør klimaforandringerne en trussel mod smålandbrugene, og dvs fødevaresikkerheden, men også mod produktion fra landets naturresurser og turismeindustrien. Regeringen erklærede i 2021 i lovgivning på området landet i en klimanødsituation.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Stillehavsøerne

Lars Jensen

Lektor, ph.d., Roskilde Universitet

Fiji

Faktaboks

Nationalflag

Historie

Klima og geografi

Samfundsforhold og økonomi

Kultur og uddannelse

Sprog

Forfatning

Klimaforandringerne

Kommentarer

Fagansvarlig for Stillehavsøerne

Det sker

ICE

Monroedoktrinen

Delcy Rodríguez

Seneste ændringer på Lex