Faktaboks

Gustav 3.
Født
24. januar 1746
Død
29. marts 1792
Image

Gustav 3. havde i flere omgange planer om at erobre Norge eller dele af Norge. For at imødegå de svenske ekspansionsplaner i Østersøområdet indgik Danmark og Rusland en alliance, der bl.a. forpligtede til gensidig militær hjælp. Når Danmark i 1789 endte med at forholde sig neutral i Den Russisk-svenske Krig, skyldtes det pres fra Storbritannien og Preussen, som frygtede en ny storkrig. Alexander Roslins portræt fra 1777 viser kongen i hans kroningsdragt. Maleriet hænger på Gripsholm.

.

Gustav 3. var konge af Sverige fra 1771 til 1792. Han var søn af Adolf Fredrik og Lovisa Ulrika. I 1766 blev han gift med Sophie Magdalene af Danmark. Gustav 3. var far til Gustav 4. Adolf.

Gustav 3. var nært knyttet til sin mor, der var søster til Frederik 2. den Store af Preussen; med hende delte han sin interesse for kunst, musik og teater samt sin modvilje mod Frihedstidens indskrænkning af kongemagten.

Kuppet i 1772

Med støtte fra adelige officerer lykkedes det ved et kup i 1772 at få Riksdagens accept af en stærk udvidelse af kongemagten. Baggrunden for kuppet var dels splittelsen mellem adelen og de øvrige stænder, der havde begrænset adelens privilegier; dels de kontakter til politikere og officerer, som Gustav 3. selv havde knyttet. Danmark følte sig truet af den styrkede svenske kongemagt, men måtte uden russisk og preussisk støtte opgive væbnet intervention.

Reformer

Gustav 3. benyttede sin nyvundne magt til at sanere rigets finanser og gennemføre reformer inden for forvaltning, justitsvæsen og militær. I 1774 reducerede han offentlighedsprincipperne i trykkefrihedsforordningen fra 1766, men lod dem i hovedsagen bestå. I hans regeringstid fik jøder og katolikker lov til at bosætte sig i Sverige. Under et besøg i Finland grundlagde han i 1775 bl.a. Vasa hovrätt, som stadig fungerer.

Politisk fik Gustav 3. det gradvis vanskeligere. På rigsdagene i 1778 og 1786 kritiserede oppositionen kongens uansvarlige rådgivere og hans vilkårlige udnævnelser.

Aggressiv udenrigspolitik

Det viste sig vanskeligt at realisere drømmen om en ny svensk stormagt. Der kunne således ikke skabes alliancegrundlag for et planlagt angreb på Danmark-Norge i årene 1783–1784.

I stedet vendte Gustav sig i 1788 mod Rusland, idet han fejlagtigt antog, at Danmark ville forholde sig neutralt. Da regeringsformen, dvs. forfatningen, ikke tillod angrebskrig, lod kongen finlandske soldater, der var forklædt som kosakker, angribe en svensk grænsepost, så det så ud, som om Sverige besvarede en russisk aggression. Men planerne om angreb på Sankt Petersborg ad søvejen slog fejl (bl.a. søslaget ved Hogland), og en gruppe officerer, Anjalaforbundet, gjorde mytteri.

Kongen blev dog reddet af en bølge af patriotisme, som opstod, da Danmark gik ind i krigen på russisk side. Gustav 3. stillede sig i spidsen for en svensk mobilisering, og da det lykkedes at få våbenstilstand med Danmark, gennemførte han på Riksdagen i 1789 endnu et kup. Med støtte fra de lavere stænder udvidedes hans magt yderligere i enevældig retning, og med Forenings- og Sikkerhedsakten skabtes grundlag for videre krigsførelse. Adelens privilegier blev beskåret, og på længere sigt fik ikke-adelige mulighed for at deltage i statens styre. Desuden skabtes der sociale og økonomiske forbedringer for bønderne.

Krigen mod Rusland fortsatte, og trods Gustav 3.s usikkerhed som flådechef muliggjorde den svenske sejr i slaget ved Svensksund i 1790 Freden i Värälä, som bekræftede den territorielle status quo.

Kongen havde imidlertid skaffet sig mange fjender. Under et maskebal i den kongelige opera den 16. marts 1792 skød en tidligere officer, Jacob Johan Anckarström, Gustav 3. i ryggen. 13 dage senere døde han.

Gustav 3. som mæcen og privatperson

Gustav 3. var en stor mæcen. Mange kunstnere, bl.a. Carl Michaël Bellman og Johan Tobias Sergel, fik støtte, og i 1786 grundlagde kongen Svenska Akademien. Gustav 3. udfoldede sig også selv som dramatiker med danskerhad, patriotisme og forherligelse af sine forgængere som gennemgående temaer. Bistået af Johan Henric Kellgren og til musik af Johann Gottlieb Naumann skrev han bl.a. operaen Gustaf Wasa (1786).

Gustav 3.s ægteskab var problematisk. Formodninger om, at problemerne skyldtes, at han var homoseksuel, savner kildebelæg og sandsynlighed. Da Sophie Magdalene i 1778 blev gravid, såede Lovisa Ulrika tvivl om faderskabet, hvilket førte til et brud med sidstnævnte.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig