Gyldenspjæt

Serien handler om det irsk-amerikanske ægtepar Gyldenspjæt (Jiggs) og hans kone Rasmine (Maggie). Historien er sandsynligvis inspireret af teaterstykket The Rising Generation fra 1890, som skildrer en nyrig irsk indvandrerfamilie, selv om denne inspiration ikke er entydigt dokumenteret i alle kilder.

Gyldenspjæt er tidligere bygningsarbejder og lever et beskedent liv, indtil han pludselig kommer til penge. Rigdommen ændrer dog ikke hans vaner. Han foretrækker fortsat et enkelt liv med billard, øl og solid hverdagsmad som corned beef og kål – langt fra det fine selskab, som hans nye status giver adgang til.

Seriens centrale konflikt udspringer af modsætningen mellem Gyldenspjæts folkelige livsstil og Rasmines ambitioner om social opstigning. Hvor Gyldenspjæt helst vil more sig med sine gamle venner og leve sit enkle liv, ser Rasmine familiens pludselige rigdom som en mulighed for respektabilitet, status og adgang til overklassens kredse. Hun forventer, at hele familien lever op til disse idealer, hvilket bliver en konstant belastning for Gyldenspjæt.

Når Gyldenspjæt forsøger at snige sig ud for at vende tilbage til sit gamle liv, bliver han ofte afsløret. Disse gentagelser skaber et fast og genkendeligt komisk mønster, som udgør kernen i seriens humor. Samtidig gør serien grin med nyriges sociale klodsethed – et velkendt motiv fra samtidens vaudeville og populærkultur.

Gennem figuren Gyldenspjæt skildrer George McManus irsk-amerikanske indvandreres usikkerhed og håb i begyndelsen af det 20. århundrede. Serien tematiserer konflikter om klasse og social mobilitet, som især anden- og tredjegenerationsindvandrere stod overfor.

Gyldenspjæt er især kendt for sin meget detaljerede og elegante tegnestil. Figurerne er ofte tegnet med enkle, cirkelformede øjne, et stiltræk der senere blev mere udbredt i amerikanske avistegneserier, blandt andet i Little Orphan Annie.

Serien udspiller sig ofte i overdådige miljøer præget af art nouveau-arkitektur og art déco, hvor luksus, pyntesyge og moderne design dominerer billedet. McManus’ visuelle stil placerer sig i spændingsfeltet mellem disse stilarter og giver serien et dekorativt og let genkendeligt udtryk.

Gyldenspjæt blev bragt i amerikanske aviser fra 1913 til 2000, hvilket gør serien til en af de længst kørende tegneserier nogensinde. I Danmark blev serien udgivet af Gutenberghus fra 1930 til 1977.

Efter McManus’ død den 22. oktober 1954 blev serien videreført af andre. Manuskriptet blev i en periode overtaget af Bill Kavanagh, mens søndagssiden blev tegnet af Frank Fletcher, og hverdagsstriben af Vernon Greene. Selvom serien fortsatte, mistede den gradvist noget af sin tidligere popularitet og kunstneriske gennemslagskraft.

Alligevel har Gyldenspjæt bevaret sin plads i tegneseriehistorien. Det ses blandt andet ved, at serien i 1995 blev udvalgt som en af blot 20 klassiske avistegneserier til den amerikanske frimærkeserie Comic Strip Classics.

Gyldenspjæt står i dag som et centralt værk i tegneseriens kulturhistorie og som et tidligt eksempel på, hvordan humor, satire og visuel stil kan bruges til at skildre sociale ambitioner og klasseskel.

Se også tegneserier.