Image
En sommerdag med udsigt fra toppen af bakkerne mod selve landtangen, Issehoved, ved lavvande.
Nordspidsen af Samsø.

Spidsen af Samsø ender mod nord ved Nordby Bakker i en havskabt odde eller landtange, Issehoved. Her mødes bølgerne fra både Øster- og Vesterhav ligesom ved Skagens Gren. Havets kræfter ændrer konstant formen på øens nordligste punkt alt efter, hvordan strøm- og vindforhold påvirker materialevandringen langs kysten.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet kendes fra 1659 som Isehouet 'hoved, et bakkefremspring, som ligner issen på en skaldet mands hoved'.

Fra Issehoved strækker et flere hundrede meter langt rev sig ud i det strømfyldte farvand mod nord, hvor mange skibe i tidens løb er stødt på grund ved Issehoved Flak.

Stedet har været udfordrende for skibsfarten under vanskelige vejrforhold, nedsat sigtbarhed eller ved navigeringsfejl.

Nordby Bakker

Image
Kysterosionen ved Møgelskår resulterer i, at der fra moræneskrænterne bliver aflejret små og store sten på stranden og langs kysten.
Skrænterne eroderes af havet.

Størstedelen af den nordvestlige del af det nordlige Samsø udgøres af de fredede Nordby Bakker. Issehoved ligger ved foden af bakkerne, der er skabt af den seneste istid som et mægtigt randmorænelandskab.

Fra spidsen af Issehoved er der mod syd udsigt til højdedragene med Litorinahavets fossile og tilgroede kystskrænter. Skrænterne blev for 7.000 år siden eroderet og formet af havets kræfter.

Siden Litorinahavet har landet hævet sig, så den tidligere havbund blev tørlagt. Fra Issehoved er der i klart vejr udsigt til Aarhus, Helgenæs med Ellemandsbjerg, Sletterhage Fyr, Ebeltoft Vig samt ude mod nordøst til øen Hjelm, der var tilholdssted for den fredløse Marsk Stig.

Møgelskår

Image
Morænematerialet i kystskrænterne indeholder ud over ler og sand mængder af stenarter fra både Norge, Mellemsverige og Østersøområdet. Det fortæller os, at stenene er aflejret af flere gletsjere fra forskellige retninger. Billedet viser en af de større sten, der er skyllet ud af skrænten og ned på stranden.

Længere mod sydvest – ud for Nordby Kirke – ligger den del af Nordby Bakker, der hedder Møgelskår. Mindst tre voldsomme isfremstød skubbede som geologiske bulldozere materiale som moræneler, sand, grus og sten sammen som store og små bakker.

Området er et tydeligt eksempel på et dramatisk erosionslandskab med dybe dale i de høje morænebakker. Dalene er af smeltevandet skåret ud i bakkerne af afsmeltningen fra den seneste istid.

Ud mod havet står de nøgne og stejle kystskrænter, der fortsat eroderes af bølgeangreb og høj vandstand. Møgelskår bliver i dag betegnet som et af de betydeligste kystlandskabet i Danmark.

Fredninger

Image

Kragemosen blev fredet dels for at beskytte de geologiske, ornitologiske og botaniske ved mosen og dels for at få plads til parkeringspladser og stier.

Kragemosen.

Området ved Issehoved har tidligere fungeret som fællesjord for bønderne i Nordby. I dag sørger græssende får og kvæg for naturplejen, så bakkerne ikke springer i skov og bevares som overdrev. I alt er der i Nordby Bakker et fredet areal på 480 ha. Fredningen blev gennemført i etaper med den første fredningskendelse i 1936 for Møgelskår, og i 1949 kom den store fredning af Issehoved.

I 1960'erne blev der rejst flere fredningssager for at forhindre udstykning til byggeri af sommerhuse. I 1980 blev den seneste fredningskendelse udstedt, og her blev Kragemosen syd for Issehoved også inddraget.

Ud over at undgå byggeri i et af landets mest naturskønne bakkedrag og kystområder har fredningen som mål at bevare flora og fauna, de værdifulde overdrev samt sikre offentlig adgang til området ved Bakkerne og Issehoved.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig