Jelgava er Letlands fjerdestørste by. Den ligger 40 km sydvest for Riga ved floden Lielupe i landskabet Semgallen. Byen har ca. 32.100 indbyggere (2024), mens den omgivende region, der også hedder Jelgava, har 54.700 indbyggere (2024).
Mitau, byens traditionelle tyske navn, der tidligere også brugtes på dansk
Jelgava er en multietnisk by, hvor andelen af russisktalende, primært russere, hviderussere (belarusere) og ukrainere udgjorde 22 procent i 2024 og andelen af lettere 73 procent, hvilket er en stigning med 8 procentpoint fra 65 procent i 2012. I 2022 blev det opgjort, at 1083 indbyggere havde russisk statsborgerskab.
Jelgavas befolkningstal er faldende. Fra 2012 til begyndelsen af 2024 faldt antallet af indbyggere i regionen faldet med 6,1 procent fra 58.280 til 54.701, mens selve Jelgava by oplevede et større fald med 8,2 procent fra 34.021 til 32.053 indbyggere.
Med åbningen af den første jernbane til Riga i 1868 og senere strækninger til havnebyen Liepāja blev Jelgava et trafikknudepunkt og industricenter i Letland. Under genopbygningen efter 2. Verdenskrig etableredes en minibusfabrik under navnet Rigas Autobusfabrik (Rīgas Autobusu Fabrika), der også fik produktionsfaciliteter i Armenien. Kendt som RAF-Latvija leverede virksomheden til hele det sovjetiske marked. RAF producerede omkring 300.000 minibusser, inden virksomheden gik konkurs og lukkede i 1998.
I dag er industriproduktionen, herunder dele til biler, både når det måles som omsætning og værditilvækst, stadig det vigtigste erhverv. Over 40 procent af de indbyggere, der er i arbejde, pendler imidlertid til andre byer, primært til Riga med 35 procent alene.
Jelgava nævnes første gang i skriftlige kilder i 1200-tallet, hvor Den Tyske Orden førte korstog i Letland i området Semgallen. I 1219 antog de første semgallere kristendommen, og i 1265 påbegyndte ordensridderne bygningen af borgen Mytowe, som udgjorde et støttepunkt for erobringen af hele regionen og korstog mod Litauen. I 1345 nævnes for første gang en bebyggelse uden for borgens mure.
I 1561 blev Jelgava blev hovedsædet for Hertugdømmet Kurland, som strakte sig fra Liepaja ved kysten mod vest, Kolka i nord og Daugavpils (Dünaburg) mod sydøst. Jelgava fik byrettigheder i 1573. Siden 1617 var byen de kurlandske hertugers permanente residensby.
I 1775 åbnede det akademiske gymnasium Academia Petrina i Mitau – et slags mellemting mellem et universitet og et gymnasium.
I 1738 påbegyndtes opførelsen af paladset i Jelgava som residens for hertugerne, men arbejdet blev først færdigt i 1772.
I 1795 blev hele hertugdømmet Kurland annekteret af Rusland, og Jelgava blev, frem til 1918, det administrative center for det russiske guvernement Kurland. I forbindelse med den Franske Revolution fik den senere franske konge Ludvig 18. et midlertidigt ophold i paladset mellem 1798 og 1801, og igen fra 1804 til 1807.
Paladset huser i dag Letlands Landbrugsuniversitet. Universitetet blev etableret i 1919 som en afdeling af Letlands Universitet i Riga, men i 1939 omdannet til Jelgavas Landbrugsakademi. I 1991 blev det anerkendt som universitet, og fra 2018 fik Letlands Landbrugsuniversitet det engelske binavn Latvia University of Life Sciences and Technologies.
Under 1. Verdenskrig, den russiske revolution og den følgende lettiske kamp for uafhængighed var Jelgava flere gange skueplads for kamphandlinger.
Under 2. Verdenskrig skiftede Jelgava hænder tre gange. Først ved den sovjetiske besættelse i 1940, dernæst efter den tyske invasion af Sovjetunionen i 1941 og endelig fra 1944 igen af Sovjetunionen. Det skønnes, at omkring 90 procent af alle bygninger i byen da var ødelagt eller stærkt beskadiget. Det jødiske samfund, som havde udgjort omkrig 7 procent af indbyggerne, forsvandt i holocaust.
Genopbygningen af Jelgava som industricenter medførte en betydelig indvandring af borgere fra de øvrige sovjetrepublikker.
En dramadokumentar om A.P. Møller-dynastiet ruller over skærmen. Men hvem var virkelighedens Arnold Peter Møller, skibsrederen og industrimanden, som grundlagde de virksomheder, der udviklede sig til vore dages A.P. Møller-Mærsk-koncern?
Quiz dig klogere på 2025 med 12 spændende spørgsmål – ét for hver måned af året, der gik.
Vinterhimlen er mørk. Om man kan se stjernerne, kommer an på vejr og lysforurening. Dark Sky er områder, hvor man bedst kan se stjernehimlen.
_in_Latvia.svg){kind=link}
.jpg){kind=link}
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.