John Constable

John Constable var født og tilbragte sin tidlige barndom i East Bergholt, en landsby ved floden Stour i Suffolk, hvor hans far var en velhavende kornhandler, der ejede og drev den lokale vandmølle Flatford Mill. Senere overtog faren Dedham Mill i Essex. Han ejede tillige en række pramme, som sejlede møllens mel til Stours udmunding i Mistley, hvor hans skib The Telegraph lå fortøjet og efterfølgende transporterede melet videre til London.

Det var oprindelig planen, at John skulle overtage møllervirksomheden efter sin far, og han arbejdede da også nogle år i familievirksomheden, efter at han havde afsluttet sin skoletid i Dedham. En yngre bror overtog dog efterhånden driften af møllen, og John kunne herefter hellige sig sin store fritidsinteresse som selvlært landskabsmaler; en hobby, han dyrkede på små ekskursioner rundtomkring i Suffolk og Essex.

Han beskrev mange år senere (1821), hvad disse oplevelser i barndommens land kom til at betyde for hans liv som landskabsmaler: ”Lyden af vand, der strømmer gennem mølledæmninger, ... hule piletræer, gamle volde, slimede pæle og murværk. Jeg elsker disse ting… Så længe jeg maler, vil jeg aldrig ophøre med at male sådanne steder… De gjorde mig til maler.”

John Constable kom omkring 1795 i kontakt med kunstsamleren og amatørmaleren Sir George Beaumont (1753-1827), hos hvem han fik adgang til at studere og kopiere værker af en række hollandske og franske mestre, bl.a. Jacob van Ruisdael og Claude Lorrain.

I 1799 overtalte John Constable sin far til yde sig økonomisk støtte til påbegyndelse af en egentlig kunstneruddannelse i London. Den 23-årige Constable blev samme år optaget på prøve i Royal Academy of Arts, og året efter blev han fuldgyldig elev på akademiet, hvor han fik landskabsmaleren Joseph Farington (1747-1821) som lærer. Denne ledte ham til at studere værker af engelske forbilleder som Thomas Girtin, Richard Wilson og Thomas Gainsborough, men også udenlandske mestre fra 1600-tallet såsom Jacob van Ruisdael, Meindert Hobbema, Peter Paul Rubens og Claude Lorrain, Gaspard Dughet og Nicolas Poussin. Constable var kun elev på akademiet igennem et par år og fuldførte ikke sin uddannelse dér.

I 1802 debuterede han som udstiller på Royal Academy med et landskabsbillede, som ikke kendes i dag, men som givet viste et centralt motiv fra Dedham Vale-området. Fra og med uddannelsesårene i hovedstaden gjorde Constable det til en fast praksis, at han tilbragte vinteren dér og opholdt sig hjemme i East Bergholt for at male i sommerhalvåret.

Allerede i sine ungdomsværker fra begyndelsen af 1800-tallet formåede Constable at rendyrke en påfaldende frisk og klar fremstilling af motivernes lys og farver, forbundet med stor vitalitet i formgivning og penselføring. Det var egenskaber, der vedvarende kom til at udmærke hans kunst. Disse umiddelbare kvaliteter, frembragt i kraft af en følsomt sansende naturiagttagelse, evnede han at forbinde med de kompositionelle træk, han havde tilegnet sig ved studiet af de gamle mestre. Endvidere ses i hans ungdomsarbejder også en forunderlig evne til at fange de atmosfæriske forandringer, som kendetegnede lysets spil i de motiver, han beskæftigede sig med. Han var fra starten især optaget af himlens skyer, som han registrerede med en til det videnskabelige grænsende nøjagtighed. Alligevel blev hans kunst i ringe grad værdsat af det engelske kunstpublikum. Hans ensidige dyrkelse af de lokale landskaber, han var fortrolig med fra sin hjemegn, virkede for dagligdags ordinære og umoderne på en offentlighed, der ønskede sig vildt romantiske bjerglandskaber med maleriske borgruiner under dramatiske uvejrshimle eller flammende solnedgange; alt det, som Turner mestrede og fik så stor succes med at levere.

Det viste sig imidlertid, at alt ændrede sig til det bedre, da han i 1816 malede sit første landskabsbillede i et markant større format og blev meget rosende omtalt for det på Royal Academys udstilling i 1817. Hidtil havde han udelukkende malet sine landskaber på lærreder i så relativt beskedne størrelser, som han kunne have med sig i det fri. Men nu følte han sig opmuntret til male betydeligt større atelierbilleder, udført efter mindre friluftsskitser og forberedende 1:1 studier malet i atelieret. Denne praksis førte fra 1819 til, at han i mere end ti år koncentrerede sig om at male såkaldte six-footers, store landskabsbilleder af en bredde på ca. 182 cm (eller derover).

I 1820’erne begyndte Constable at male kystlandskaber i Brighton, fordi han igennem flere år lejede en sommerbolig der i håb om, at søluften kunne bedre hans tuberkulose-ramte hustrus helbred. De nye motiver tilførte hans billeder mere lys og en større atmosfærisk lethed. Opholdene ved havet førte også til, at han igen malede mange mindre billeder, men han ophørte dog ikke fuldstændig med at male sine store six-footers. Sommeropholdene i Brighton førte desværre ikke til nogen forbedring af hustruens tilstand, og hun døde i 1828, kort tid efter, at hun havde født parrets syvende barn.

Constables livslange fastholdelse af fødeegnen som centrum for sin motivverden var således ikke helt uden afvigelser. Især gjorde han en iøjnefaldende undtagelse vedrørende én bestemt lokalitet, og den afvigende praksis kom her til at omfatte ikke færre end ca. 300 billeder. Denne store undtagelse var Salisburys domkirke og dens nærmeste opland.

Constable besøgte stedet første gang i 1811. Besøget gjaldt hans gode ven John Fisher (1788-1832), som var nyuddannet præst og gjorde tjeneste som kapellan hos en onkel, der der var biskop i Salisbury. Igennen årtier besøgte Constable stedet, som lige fra begyndelsen fascinerede ham og blev et af hans yndlingsmotiver, der affødte en lang række betydelige værker fra hans hånd. De mest fremragende Salisbury-billeder malede han i løbet af 1820’erne og omkring årtiets slutning, hvor især skal fremhæves hovedværket Domkirken i Salisbury set fra engdragene i nærheden (Salisbury Cathedal from the Meadows. 1831. Tate Britain).

Billedet af domkirken i Salisbury, set fra de tilstødende engarealer, blev fascinerende i al sin dystre og dramatiske udtryksfuldhed. Constable betragtede det selv som sit livs kunstneriske klimaks. Det blev til i en periode, hvor han fortsat, nu tre år efter sin hustrus død, var dybt deprimeret over tabet af hende. Samtidig plagedes han selv af svigtende helbred, og dette værk blev en personlig tilkendegivelse af den tungsindige sindstilstand, som al denne modgang hensatte ham i.

Billedet blev i hovedsagen malet i året 1831, men han arbejdede faktisk videre på det de tre følgende år, og han konkluderede ved færdiggørelsen, at han her havde frembragt dét værk, der bedst af alle omfattede ”the full compass of my art”, mesterværket, hvori han havde samlet sit egentlige kunstneriske testamente. De fleste af motivets bestanddele er af samme årsag stærkt symbolladede, en kendsgerning, som kunstneren selv bevidnede og som ny forskning har formået at afdække en række hidtil ukendte aspekter af. Eksempelvis var billedets iøjnefaldende regnbue ikke en oprindelig del af kompositionen. Den blev tilføjet i forbindelse med, at John Fisher, manden der fik Constable til Salisbury og som det nygifte ægtepar i 1816 tilbragte en del af deres hvedebrødsdage hos, afgik ved døden i 1832. Dette nye smertelige tab blandt kunstnerens nærmeste fik ham til at mindes sin ven med indføjelse af regnbuen, hvis ene fod faktisk fører direkte ned til Fishers hus i billedets baggrund. Værket rummer en del af sådanne symbolske pointer med referencer til væsentlige forhold i kunstnerens liv og verden.

John Constable opnåede først i en moden alder den anerkendelse i sit hjemland, som hans kunst berettigede ham til. Dette skyldtes bl.a., at englænderne langt ind i 1800-tallet endnu holdt fast ved den romantiske tradition og var ret så afvisende i forholdet til de innovative naturalistiske tendenser, som Constable i høj grad dyrkede i sine landskabsbilleder.

At det forholdt sig sådan, fremgår ikke mindst af, at Constables kunst vakte så stor interesse i samtidens Frankrig, hvor friluftsmaleriets naturalisme allerede viste de første tegn på at indtage kunstlivet ved århundredets begyndelse. En kunstner som Constable blev dermed straks beundret som en foregangsmand for den nye kunst, man her ønskede at fremme. Constable var altså klart forud for sin tid, både i forhold den franske kunst og – især – i forhold til de kunstidealer, som briterne satte i højsædet.

I dag er Constable dog for længst blevet en af de højst værdsatte blandt 1800-tallets engelske kunstnere. Med undtagelse af Turner har ingen af hans landsmænd evnet at registrere og gengive naturfænomenerne med en lige så følsom og umiddelbar indlevelse som han. I særdeleshed er der grund til at lægge vægt på hans fremstillinger af himlens skyformationer, der spiller en væsentlig rolle i så godt som alle hans landskabsbilleder. Billedernes himle forener hans kunstneriske dobbelthed i sig: deres dramatisk-ekspressive egenart vidner om romantikerens følelsesbetonede forhold til motiverne og deres meteorologisk-naturvidenskabelige beskaffenhed er samtidig et vidnesbyrd om deres karakter af naturalistisk modernitet.

John Constables værker kan især ses i kunstsamlinger i Storbritannien. Særlig mange af dem findes i Tate Britain og National Gallery i London. Også i franske kunstmuseer findes en række arbejder af ham, fx ejer Louvre i Paris 11 af hans værker (malerier og tegninger). Også i USA findes et betydeligt antal værker af Constable, fx i Metropolitan Museum of Art og Frick Collection i New York.

I Danmark har Statens Museum for Kunst (Den Kongelige Kobberstiksamling) en række fine landskabstegninger fra hans hånd.

• landskabsmaleri
• William Turner
• friluftsmaleri
• naturalisme i billedkunst