Kharkiv er en storby i det nordøstlige Ukraine, landets næststørste efter hovedstaden Kyiv). Kharkiv har 1,43 millioner indbyggere (2014); russisktalende udgør tæt ved halvdelen af befolkningen.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Kharkov, som er byens russiske navn, der også var det almindeligt brugte på dansk indtil ca. 1991.
Kharkiv ligger i det sværindustrielle østlige Ukraine og har en stor og alsidig industrisektor. Den er et vigtigt jernbaneknudepunkt; siden 1975 fungerer en effektiv undergrundsbane.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.