Laurence Olivier

Efter sin Londondebut i 1924 spillede Olivier i et meget varieret repertoire, som fra midten af 1930'erne førte ham frem mod en position som en af århundredets største skuespillere.

1935 spillede Laurence Olivier alternerende med John Gielgud Romeo og Mercutio i Gielguds produktion af Romeo og Julie og 1937 Hamlet på Old Vic samt, som den første, ved festspillene på Kronborg. Han blev den dominerende fortolker af en lang række Shakespeareroller med sin atletiske skikkelse, sit energiske scenenærvær, sin virtuose tekstbehandling og lysende intelligens.

I 1950'erne føjede han samtidige roller til sit register, bl.a. som Archie Rice i Osbornes The Entertainer (1957). Han var i ledelsen af Old Vic i 1944-1949, leder af St. James' Theatre i 1949-1953 og Chichester Festival i 1961-1963. Han blev National Theatre's (senere Royal National Theatre) første leder i 1962-1973 (se Londons kulturliv).

Laurence Olivier brød igennem som romantisk filmhelt i Wuthering Heights (1939, Stormfulde Højder) og Rebecca (1940). Han instruerede og spillede titelrollerne i tre store Shakespearefilm, hvor han arbejdede med at forene scenens og filmens udtryk Henry V (1944), Hamlet (1948) og Richard III (1955).

Delvis tvunget dertil af sygdom spillede han med stor variation i sine senere år en række mindre filmroller. Han var dog først og fremmest teatrets skuespiller, hvis præstationer brillerede i de lange, sammenhængende forløb, hvilket fx blev tydeligt ved filmatiseringen af The Entertainer (1959). Af hans mange tv-roller kan nævnes den sene titelrolle i King Lear (1983).

Laurence Olivier har udgivet selvbiografien Confessions of an Actor (1982) og On Acting (1986).

• teater i Storbritannien
• film i Storbritannien
• Vivien Leigh
• Marilyn Monroe